23948sdkhjf

Eilersen søger Area Sales Manager til Jylland

Er du vores nye kollega, der skal have ansvaret for vores jyske kunder?
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
1. september 2019
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Alle regioner

Eilersen søger Area Sales Manager med teknisk interesse og kommercielt flair.

Vi er en familieejet virksomhed, der arbejder med egenudviklede industrielle vejesystemer. Vi har stået for udvikling, produktion og salg af vores vejesystemer siden 1976, og har i dag kunder i hele verden.

Vi har netop færdiggjort vores nye domicil i Kokkedal nord for København, og det har skabt mulighed for at udvide produktionen, og derfor har vi brug for dig. Du kommer til at arbejde tæt sammen med resten af vores salgsteam, og I vil sammen arbejde med den strategi, der ligger for salget til kunder i Danmark. 

Relationssalg kendetegner den måde, vi arbejder med vores kunder på. Igennem en tæt kontakt med kunderne, sikrer vi, at vi er up to date på kundetilfredshed, får afdækket potentialet hos både kunder og kundeemner samt øger kendskabet til Eilersen Electric A/S. Det betyder også at samarbejde vægtes højt, og du kan derfor se frem til en stilling med solide muligheder for at udvikle dig både teknisk og personligt. Vi sætter en ære i at hjælpe hinanden på tværs af organisationen med både produkt- og applikationsviden.

Jobbet

Du vil komme til at arbejde med en portefølje af eksisterende kunder, men også med opsøgende salg til nye OEM og end-users. Dit fokus vil være at udvikle relationen til de nuværende kunder såvel som skabe relationen til potentielle kunder, i begge segmenter. En stor del af din hverdag vil derfor indeholde opsøgende salg, og du skal trives med dette.

Du vil forestå alle elementer i salgsprocessen, lige fra kvalificering af kundeemner, mødebooking, udfærdige tilbud samt varetage opfølgning og herigennem realisere en markant vækst. Du kan udarbejde enkle kundeanalyser og afdække potentiale hos kunder igennem en professionel teknisk- og kommerciel dialog med kunderne samt gennemføre et værdiskabende salg.

Om dig

Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre relevant, men du har erfaring med teknisk salg til industrien og besidder en naturlig nysgerrighed og interesse for mekanik og elektronik. Du opsøger viden og har lyst til at sætte dig ind i vores produkter og formår at tale løsninger og muligheder med kunderne. Du er heller ikke bange for at løfte telefonen og ringe til nye og eksisterende kunder.

Som menneske er du en proaktiv og engageret kollega og deler gerne erfaringer og viden til fælles gavn i en flad og uformel organisation. Du begår dig også ubesværet på dansk og engelsk i skrift og tale.

Da dine kunder befinder sig i Jylland og på Fyn, og du arbejder ud fra din bopæl, så vil det være en fordel at du er bosiddende centralt i forhold til dette område.

Vi arbejder med fleksible arbejdstider, hvilket giver dig en fordel i forhold til at tilrettelægge din dag, men vi forventer en høj grad af selvdisciplin og drive.

Interesseret?

Hvis du synes det lyder spændende, så send os din ansøgning med CV mrk. ”Area Sales Manager” til job(a)eilersen.com

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Michael Martinussen på tlf. 4918 0100.

 

Eilersen Electric A/S er blandt de førende producenter af industrielle vejesystemer. Vi har kunder i mere end 90 lande og fra vores domicil i Kokkedal, forsyner vi vores kunder og distributører med vejeløsninger og know-how.

Sådan ansøger du

Send os din ansøgning med CV mrk. ”Salgsingeniør” til job(a)eilersen.com

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Michael Martinussen på tlf. 4918 0100.



Søg job

Send til en kollega

0.115