23948sdkhjf

Værkfører til vedligehold søges til tasso a/s, odense

Oprettet
Region
Danmark
Har du et teknisk stærkt fundament med et skarpt øje for optimering og vedligehold? Kan du sikre maksimale oppetider, drift og udvikling? Er du en god leder med en positiv, kvalitetsbevidst og struktureret tilgang? Så er det dig, vi søger som værkfører til vedligehold i Tasso A/S i Odense.

Om jobbet
Som værkfører hos Tasso A/S bliver du en del af et stærkt værkførerteam, som samlet sikrer den fremtidige produktion, drift samt udvikling. Samtidig bliver du ansvarlig for vedligehold af maskinparken med ledelsesansvaret for 3 dygtige medarbejdere.

Med reference til Technical Manager Bjarne Faurbye indbefatter stillingen følgende arbejdsopgaver:

•    Ledelse af medarbejdere, instruktion og udvikling af vedligehold
•    Sikre den daglige samt forebyggende vedligehold, drift og reparationer
•    Udarbejdelse samt forbedring af systematisk vedligeholdelsesplan 
•    Kvalitetssikring samt dokumentation herunder logbøger
•    Kontakt til eksterne håndværkere, leverandører mm.
•    Skabe fremtidens setup for vedligehold 

Om dig
Vi forestiller os, at du kommer fra en tidligere stilling som værkfører gerne fra sværindustrien. Derudover bidrager du med flere års erfaring fra reparation og vedligehold af produktionsudstyr, og du har den nødvendige fleksibilitet i forhold til et maskinstop.

Virksomheden opererer i sværindustrien, og der er meget fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø. Derfor ser vi gerne, du har erfaring med dette område fra tidligere ansættelser. Din erfaringsmæssige tilgang til jobbet kan være alsidig, dog ønsker vi, at du har ledererfaring fra en proces- eller industriel virksomhed samt erfaring inden for forebyggende vedligehold. Dit primære fokus er naturligvis at understøtte driften, så produktionen aldrig står stille. Da stillingen er nyoprettet, vil der naturligt være opgaver på flere forskellige niveauer, og du vil i den sammenhæng blive den, der sikrer, at den ønskede vedligeholdelsesstrategi bliver implementeret samt forankret på det operationelle niveau.

Dette kræver overblik, forretningsforståelse, ordenssans, struktur og evnen til at udfordre etablerede procedurer.

Din personlighed er rigtig vigtig i denne funktion. Vi ser derfor gerne, at du er en dygtig leder med høj integritet, og som evner at gå forrest i arbejdet med kvalitet, sikkerhed og fremdrift. Derudover forventer vi, at du besidder en god beslutningskraft, et skarpt øje for produktion og vedligehold, samtidig med at du formår at motivere samt uddelegere dagens arbejde til dine medarbejdere. Du formår at sætte dig i respekt, men du er samtidig lyttende og lydhør i forhold til dine kompetente kolleger. Yderligere har du lysten til at give en hånd med, hvor det kræves.

Vigtigst af alt er - at du er en god leder for dig selv, dine kolleger og Tasso A/S.

Vi tilbyder
En spændende og alsidig stilling i en virksomhed med fokus på sikkerhed og et godt arbejdsmiljø, hvor der sættes pris på samarbejde med mennesker, der bringer nye ideer og perspektiver ind.

Du tilbydes løn efter kvalifikationer med tilhørende pensionsordning. 

Vi ser frem til at høre fra dig
JKS CAREER er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag hurtigst muligt via 
Søg Stillingen nedenfor.  
 
Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale, og du må derfor meget gerne sende din ansøgning allerede i dag.  
 Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Ann-Michelle Buus Trebbien på tlf. + 45 30 85 13 27 eller abt@jks.dk.
 
Første samtale vil blive afholdt hos JKS.   

Om Virksomheden
Tasso A/S er en international fokuseret virksomhed beliggende i Odense og er en af Europas førende producenter af strengstøbt støbejern.

Virksomheden blev grundlagt i Odense i 1856 og producerede oprindeligt brændeovne og radiatorer. Med mere end 160 år på bagen er Tasso A/S drevet af innovation samt opmærksom på optimeringer og præcision.

Virksomheden eksporterer 90 % af produkterne, og Tasso A/S er derfor en stærk international partner, der skaber værdi i mange industrier. Kunderne findes bl.a. i vindmølleindustrien, den hydrauliske industri, glasindustrien og meget andet.
Med en årlig støbekapacitet på 18.000 tons er Tasso A/S derfor en af de betydelige producenter af strengstøbte støbejernsprodukter i Europa, og der samarbejder med grossister over hele Europa.

Tasso A/S's kvalitets-, miljø- og energiledelsessystem er certificeret i henhold til ISO 9001, ISO 14001 samt ISO 50001. Virksomheden prioriterer bæredygtig fremstilling og adfærd. Virksomheden er en del af Vald. Birn A/S koncernen.

Ønsker du at du vide mere om virksomheden: www.tasso.dk



Vil du automatisk i betragtning til andre lignende stillinger?
Opret dit cv på jks.dk/cv . Så kontakter vi dig, når der er relevante jobs, der passer til dine kvalifikationer og ønsker. Det er nemt, gratis og uforpligtende.

Vi behandler ansøgninger løbende og stillinger kan derfor blive besat inden ansøgningsfristens udløb.

Sådan ansøger du

Søg job



Kontaktinformation
JKS a/s
Bjerrevej 50
8700 Horsens
JKS A/S

JKS a/s
Telefon: +45 70150750


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.322