23948sdkhjf

SCANKAB søger Produktansvarlig til hovedkontoret på Fyn

Har du en elteknisk baggrund og brænder for at blive en del af en succes? - så er du måske den produktansvarlige, vi søger...
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
1. januar 2020
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Assens Kommune > Syddanmark

Scankab ønsker at sætte yderlig fokus på vores nuværende og nye produkter. Derfor søger vi - til en nyoprettet stilling - én med elmæssig baggrund som f.eks. el-installatør, el-ingeniør, elektriker eller tilsvarende til at udvide vores nuværende produktportefølje.

Jobbet
Med reference til virksomhedens Group Operations Manager vil du indgå i et samarbejde med det øvrige team. Dit job vil blive at fokusere på nuværende og nye produkter samt teknisk back-up på nuværende og kommende produkter. Vi vil foretrække at du har kendskab til Scankabs nuværende produktportefølge.

Konkrete arbejdsopgaver

  • Opstart af nye forretningsområder i Scankab, hvor du vil blive produktansvarlig i samarbejde med ledelsen
  • Assistere eksterne sælgere og ledelse med tilbudsbehandling herunder;
    • Projektering
    • Indkøb
    • Leverandørkontakt, herunder aftaler
    • Ajourføring NAV
    • Registrering i CRM-system
    • Opfølgning af projekter i fællesskab med ansvarlig sælger


Vores forventninger til dig er, at du:

  • Har en teknisk uddannelse, som el-installatør, el-ingeniør eller som minimum elektriker
  • Har et godt salgsgen, da du skal sælge dine produkter ind i vores team samt kunne understøtte vores salgsteam i forbindelse med kundedialogen
  • Er selvstartende, selvstændigt arbejdende og har gode evner til at planlægge og styre din egen tid og indsats
  • Er vant til at anvende IT som arbejdsredskab
  • Kan begå dig på de skandinaviske sprog samt engelsk og tysk

Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende job i en dynamisk og innovativ virksomhed i kontinuerlig udvikling.
Virksomheden har en flad organisationsstruktur, og der er ikke langt fra tanke til handling. Kulturen er kendetegnet ved en fri tone og et stærkt fællesskab.

Om Scankab
Scankab-koncernen består af Danmarks førende kabelleverandør, Scankab Cables, der forsyner, udvikler og producerer kabler samt ledninger til det nordiske marked. Virksomhedens sortiment af føringsveje markedsføres under brandet Scankab Systems. Vi har hovedkontor og lager i Aarup på Fyn, samt datterselskaber i Norge & Sverige.

Sådan ansøger du

Vi afholder løbende samtaler, så vi modtager gerne din ansøgning hurtigst muligt. Send din ansøgning samt CV og eventuelle bilag til ansogning@scankab.dk. Spørgsmål kan stilles til Group Operations Manager, Søren Porse på tlf. 2069 7205 eller sp@scankab.dk.



Søg job



Arbejdssted
Malervænget 3
5560 Aarup
Kontaktinformation
SCANKAB
Malervænget 3
5560 Aarup
ScanKab Cables A/S

Søren Porse
Telefon: +45 20697205
Fax: 6443 3719


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.114