23948sdkhjf

Teknisk sælger søges til hamag i rødekro

Oprettet
Region
Danmark
Brænder du for at levere kompetent og teknisk rådgivning til kunder? Vil du prøve kræfter i en god og solid dansk virksomhed i vækst med danske rødder og mange år på bagen? Så søg endelig denne spændende stilling!

 

 

Vi søger for Hamag A/S en teknisk sælger, som er en udpræget teamplayer og motiveres af at indgå i et team med en god holdånd, og hvor vidensdeling og fokus på tilfredse kunder er i højsædet.

 

Om jobbet

Kundebesøg, projektsalg, tilbuds- og ordrehåndtering samt teknisk rådgivning til kunderne vil være omdrejningspunktet i dit job. Salget vil foregå i Danmark, og der påtænkes 1-3 dage med kundebesøg om ugen. En anden vigtig funktion vil være at fungere som bindeled mellem salgsafdelingen og den tekniske afdeling samt at yde den tekniske bistand til dine kollegaer i salgsteamet.

Salgsteamet består af 7 mand og håndterer salg af både standardløsninger samt projekter med høj teknisk kompleksitet til et bredspektret kundesegment. Selve produktpaletten består tekniske løsninger til olie- og benzinindustrien samt betalingsenheder og tankløsninger, omfattende både hardware og hele softwaredelen.

Du bliver del af Hamags salgsafdeling som sidder lokalt i Rødekro og du vil referere til den kommercielle chef.

 

Du kan se frem til:

  • Kundebesøg hos eksisterende og nye kunder/samarbejdspartnere
  • Sparring omkring projekter og komplekse løsninger
  • At udfærdige tilbud
  • At få og tage ansvaret for opfølgning hos kunden fra tilbud til færdigt projekt
  • Et tæt samarbejde internt og eksternt hos både kunder og underleverandører
  • At være den bærende kraft i at indsamle og dele ny viden om produkter og løsninger
  • Projektkoordinering med serviceafdelingen

 

Om dig

Som den ideelle kandidat har du en relevant baggrund med god teknisk forståelse af både mekaniske og elektriske/elektroniske komponenter og systemer.

Derudover har du et kommercielt mindset, der bl.a. gør dig i stand til at formidle komplekse tekniske løsninger til ikke-teknikere.

Vi ser gerne, at du har et par års erfaring fra en lignende stilling, og det er vigtigt for stillingen, at du er tryg ved at kommunikere med forskellige interessenter på alle niveauer.

 

Til dine kvalifikationer hører derudover:

  • Tidligere erfaring med projektsalg af tekniske løsninger
  • En løsningsorienteret tilgang til opgaverne/projekterne
  • Microsoft Office-pakken
  • Kendskab til ERP-systemer
  • Evnen og lysten til at begå dig eksternt og internt
  • Humor og et positivt sind

 

Om Hamag

Hamag A/S er en førende specialist inden for udvikling, produktion og service af intelligent pumpe- og standerteknologi til den danske olie- og transportbranche.

I Rødekro har vi produktions-, lager og administrationslokaler, og beskæftiger godt 60 medarbejdere inkl. landsdækkende serviceorganisation med 25 montører.

Vi har alle kompetencer samlet i organisationen til at være en af branchens foretrukne leverandører indenfor olietekniske totalløsninger. Vi tilpasser og udvikler løsninger fra idé over prototype til færdig løsning for- og sammen med kunden.

Vores produkter og løsninger er primært til olieselskaber, transportvirksomheder og virksomheder med et stort transportbehov. Vi understøtter alle former for brændstoffer og drivmidler fra dieselolie og benzin, til naturgas, metanol, brint og el.

For yderligere oplysninger se her:

 

Ansøgning

JKS er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende din ansøgning med CV samt relevante bilag. Vi behandler ansøgningerne løbende, og du må derfor meget gerne sende din ansøgning allerede i dag.

Ansættelsestidspunkt er gerne snarest muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Heidi Schmidt Degermann på tlf. + 45 61 63 07 76.



Sådan ansøger du

Søg job



Kontaktinformation
JKS
Bjerrevej 50
8700 Horsens
Danmark

JKS a/s
Telefon: +45 70150750


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.265