23948sdkhjf

Intern servicekoordinator med teknisk flair

Oprettet
Region
Danmark
Brænder du for at levere den bedste serviceoplevelse til kunderne? Vil du prøve kræfter i en god og solid dansk virksomhed i vækst med danske rødder og mange år på bagen? Så søg endelig denne spændende stilling!

 

Hamag A/S søger en ny kollega til servicekontoret, som er bindeleddet mellem kunderne og vores servicemontører. Vi leder efter en udpræget teamplayer, hvor vidensdeling og fokus på tilfredse kunder er i højsædet.


Om jobbet

Servicekontoret er omdrejningspunktet for de serviceaftaler, der er indgået med vores kunder. Herfra koordineres og planlægges opgaverne for de 22 montører, som opererer i hele Danmark.

Daglig kontakt med kunder og montører vil udgøre en stor del af din hverdag, hvor du yder enten online support eller tilkalder en servicemontør til stedet. Du vil blive ansvarlig for planlægning og fordeling af montørernes opgaver, herunder også det årlige service af anlæg hos kunderne. En anden vigtig funktion vil være koordineringen med salg, lager og produktion omkring reservedele og nye varer.

Du vil endvidere blive oplært i opsætning af vores tekniske udstyr i online databaser før installation samt overvågning og online support af udstyret.

Serviceteamet består af 4 kollegaer i dag, som typisk er dygtige håndværkere og tidligere montører. Serviceaftalerne ligger inden for løsninger til olie- og benzinindustrien samt betalingsenheder og tankløsninger, omfattende både hardware og hele softwaredelen.

Du bliver en del af Hamags serviceafdeling som sidder lokalt i Rødekro, og du vil referere til den kommercielle chef.


Om dig

Som den ideelle kandidat har du en relevant baggrund fra en lignende stilling i f.eks. en service- eller planlægningsafdeling, hvor teknisk forståelse, koordinering, gode planlægningsevner og et udpræget servicegen er nogle af dine nøglekompetencer.

Til dine kvalifikationer hører derudover:

  • At du er rutineret bruger af forskellige IT-systemer
  • Engelsk i skrift og tale
  • At du er en udpræget teamplayer der kan arbejde på tværs af afdelingerne
  • At du motiveres af en branche i konstant forandring
  • Humor og et positivt sind

 

Hamag A/S tilbyder:

En spændende og afvekslende hverdag med mange forskelligartede opgaver i en flad og uformel organisation, hvor der lægges vægt på et godt arbejdsmiljø og med kort vej til beslutninger. Et job og en virksomhed med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Engagerede og dygtige kollegaer som alle brænder for deres fag.

Arbejdstiden er 37 timer og løn efter kvalifikationer, i lønpakken er pension og sundhedsforsikring.

 

Om Hamag

Hamag A/S er en førende specialist inden for udvikling, produktion og service af intelligent pumpe- og standerteknologi til den danske olie- og transportbranche.

I Rødekro har vi produktions-, lager og administrationslokaler, og beskæftiger godt 60 medarbejdere inkl. landsdækkende serviceorganisation med 22 montører.

Vi har alle kompetencer samlet i organisationen til at være en af branchens foretrukne leverandører indenfor olietekniske totalløsninger. Vi tilpasser og udvikler løsninger fra idé over prototype til færdig løsning for- og sammen med kunden.

Vores produkter og løsninger er primært til olieselskaber, transportvirksomheder og virksomheder med et stort transportbehov. Vi understøtter alle former for brændstoffer og drivmidler fra dieselolie og benzin, til naturgas, metanol, brint og el.

For yderligere oplysninger se her:

 

Ansøgning

JKS er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende din ansøgning med CV samt relevante bilag via linket i annoncen. Vi modtager ikke ansøgninger pr. mail.

Ansættelsestidspunkt gerne snarest muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Heidi Schmidt Degermann på tlf. + 45 61630776.


Kontaktoplysninger

JKS Aabenraa

Egevej 2, 1. sal

6200 Aabenraa

Tlf: +45 73 32 57 50

aabenraa@jks.dk


Kontaktperson

Heidi Schmidt Degermann

Regionschef

T: +45 73 32 57 53

M: +45 61 63 07 76

hsd@jks.dk

Arbejdssted

Rødekro
Søg job



Kontaktinformation
JKS

JKS
Bjerrevej 50
8700 Horsens
Danmark

JKS a/s
Telefon: +45 70150750


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.281