23948sdkhjf
Del siden
Job

Sales Manager Retail - Nine United Care

Har du evnerne til at løfte og udvikle et nyere forretningsområde for Nine United Care? Vil du stå i spidsen for videreudviklingen af en salgsorganisation med stor fokus på retail og e-commerce kunder indenfor forbrugerelektronik og hårde hvidevarer. Bliv en del af Nine United Care og være med til at skabe en succes.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark

En del af Nine United-familien

Du bliver en del af Nine United Care, som består af en kommerciel platform med sourcing og salg af alle slags produkter fra Kina og Europa via egne lokale Nine United indkøbskontorer. Vi bygger firmaet op omkring gode relationer og et højt serviceniveau.

Vi har brug for en profil, der har modet og evnerne til stå i spidsen for både det eksisterende team i Danmark og opbygningen af et nyere forretningsområde med forskellige forbrugsvarer. I tæt dialog med Nine Uniteds sourcing kontorer bliver dine ansvarsområder blandt andet:

  • Strategisk ansvar for alle salgsaktiviteter
  • Spotte forbrugertrends og afdække kundernes behov
  • Udarbejde og implementere en fremtidig, kommerciel strategi
  • Opbyggelse og daglig ledelse af salgsorganisationen – Sætte det rigtige hold
  • Struktureret indsatsstyring og målrettede kommercielle indsatser
  • Deltagelse i forhandling af strategiske aftaler med nøglekunder
  • Personligt ansvarlig for en række nøglekunder

Du bliver ansvarlig for og en del af organisationen, som for nuværende består af 4 dedikerede medarbejdere med opgaver inden for salg, indkøb, compliance og grafisk design. Du får base i Nine United’s smukke omgivelser på havnen i Horsens, hvor 150 medarbejdere har deres daglige gang – heraf 10 ved Nine United Care A/S. Du refererer til direktør for Nine United Care, Per Lykke.

Nysgerrig købmand med vindermentalitet

Du lander i en nyoprettet stilling og bliver overordnet ansvarlig for salget og en mindre afdeling. Dermed får du en rolle, hvor det at være ”spillende træner”, er en væsentlig del af jobbet.

Der er brug for en dygtig købmand, som evner at forstå både virksomhedens og kundernes forretning. Den kompetence har du oparbejdet gennem et stærkt netværk, hvorfra du trækker på en god portion erfaring.  Din sult efter ny viden stopper aldrig, og du formår på eget initiativ at opsøge nye muligheder og omsætte dem til innovative tiltag.

Dine engelskkundskaber er i top, og som person er du ikke bleg for at udfordre det eksisterende. Du er en ydmyg og ambitiøs leder, som naturligt inddrager, udvikler og motiverer både medarbejdere og omgivelser. Alt dette gør du med respekt for virksomhedens DNA og kultur.

Det er en fordel, at du kommer fra en lignende stilling, hvor du har haft ansvaret for salg af hårde hvidevarer, forbrugselektronik eller tilsvarende til retailkæder eller e-commerce. Alternativt kunne du have været daglig leder af en butik, hvor du har lært alt om salg, indkøb og produkter.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Per på tlf. 4282 0317

 

Stærkt bagland

I Nine United Care og som en del af Nine United-familien vil du fra dag ét opleve et stærkt bagland med mange kompetencer in-house. Med indkøbskontorer i Kina og Tyrkiet, Indien og Bangladesh samt et bredt leverandørnetværk i ryggen er et af selskabets primære formål at skabe nærhed til kunderne og sikre, at de får det bedst mulige slutprodukt.

Nine United Care arbejder med tre forretningsområder: Medicinsk udstyr, Care- og forbrugsprodukter,  hårde hvidevarer samt forbrugselektronik

 

Nine United Care A/S
Havnen 1
8700 Horsens
Danmark

Sådan ansøger du

Ansøg via den grønne knap herunder.

Søg job

Send til en kollega

0.047