Økonomiansvarlig til AMADA Danmark
Har du lyst til at stå i spidsen for økonomifunktionen i en flad organisation med et internationalt udsyn, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med ledelsen og en række engagerede nordiske kollegaer? Så kig nærmere på stillingen som økonomiansvarlig hos AMADA Danmark med base i Horsens.
Lokal forankret virksomhed med internationalt fodfæste
AMADA er en verdensførende producent af pladebearbejdningsmaskiner og tæller ca. 8.000 medarbejdere på verdensplan. Virksomhedens styrke ligger blandt andet i evnen til at trække på ressourcer, ekspertise og færdigheder fra alle i koncernen for på den måde at kunne yde support på højeste niveau uanset, hvor der er behov for det.
AMADA Danmark er nu på udkig efter en kompetent økonomiansvarlig, som kommer til at stå i spidsen for den samlede økonomistyring inklusiv faglig ledelse af virksomhedens debitor- og kreditorbogholder. Mere specifikt kan du se frem til følgende arbejdsopgaver og ansvarsområder:
- Udarbejde regnskaber og forestå controlling
- Deltage aktivt i den daglige økonomi og administration inkl. løn til funktionærer og timelønnede
- Udarbejde omkostningsbudgetter og stå for likviditetsstyring i tæt samarbejde med ledelsen
- Udarbejde månedsrapporter til ledelsen og de japanske ejere
- Udvikle og optimere økonomifunktionen
- Kontakt til bank, revisor, SKAT samt pensions- og forsikringsselskaber
- Tovholder på implementeringen af nye tiltag som app-løsning og digitalisering