Industriteknikerlærling til moderne produktionsvirksomhed
Kunne du tænkte dig at blive lærling i en virksomhed, hvor du får en afvekslende hverdag og erfaring med mange forskellige maskiner, materialer og produktionsmetoder? Vil du gerne have en karriere indenfor industrien? Så har vi lærepladsen til dig. Induflex er en ordreproducerende virksomhed, som fremstiller plastløsninger til kunder i mange brancher på tværs af hele industrien.
Hvad kommer du til at lære?
Du kommer til at indgå i vores produktion sammen med dygtige og engagerede kolleger. Her vil du få en grundig oplæring i de mange forskellige opgaver med produktion af plastemner i små og store serier.
Du kommer gennem din læretid på turnus i produktionen og lærer derfor at arbejde med mange maskiner og processer, herunder:
- CNC-drej
- CNC-fræs, 3-akset og 5-akset
- Laserskæring
- Skæreplotter
- Programmering af mange forskellige emner i Mastercam, da alt vi laver, er kundespecifikt.
Vi bearbejder emner i flere forskellige tekniske plasttyper, så du får også erfaring med bearbejdning af mange materialer.
Vi tilbyder
Som industriteknikerlærling hos Induflex får du en dagligdag i en ren produktion, da vi som plastbearbejdere hverken arbejder med skære- eller kølemidler. Du kommer til at arbejde med nye, højteknologiske maskiner.
Derudover tilbyder vi:
- en læreplads, hvor der er stor variation i opgaverne og masser af læring af hente.
- 45 gode kollegaer. Vi har i forvejen 4 lærlinge, som er forskellige steder i forløbet.
- frugtordning, morgenbrød og et medlemskab i en velfungerende personaleforening med populære arrangementer.
Mødetiden er som udgangspunkt mandag til torsdag fra kl. 7.30 – 15.40 og fredag fra kl. 07.30 – 13.45, men med mulighed for at flekse, så det passer til din hverdag.
Hvad forventer vi af dig?
- Du kan arbejde omhyggeligt.
- Du trives med afvekslende opgaver.
Vigtigst af alt kan du genkende dig selv i Induflex’ værdier, som er løsningsorienteret, ærlighed, humør, engagement, great teamwork og nærvær.