Export Manager til international fødevarevirksomhed
Er du stærk i relationsopbygning? Kan du med din indsigt i fødevarebranchen sætte dig ind i den enkelte kundes behov? Og vil du bringe din erfaring med eksportsalg inden for fødevarer i spil i en international og dynamisk fødevarevirksomhed? Så kig nærmere på stillingen her som Export Manager.
International og anerkendt partner
Vores opdragsgiver er en anerkendt fødevarevirksomhed, der udvikler sine produkter og koncepter med udgangspunkt i en tæt dialog med kunderne. Blandt andet derfor lykkes virksomheden med at sælge sit brede sortiment til adskillige lande fordelt i hele verden.
Til at drive dette tætte samarbejde med kunderne, søger vi en Export Manager, som kan se frem til følgende ansvarsområder:
- Kortlægge tenders hos definerede fokuskæder samt forberede tendermateriale og forhandle aftaler
- Sikre effektiv implementering af tenders og øvrige nye produkter i samarbejde med marketing, produktudvikling, produktion og logistik
- Prioritering, planlægning, gennemførelse af og opfølgning på salgsfremmende aktiviteter herunder kundemøder og messer
- Opstille og sikre indfrielse af målsætninger og budgetter
- Løbende rapportering til nærmeste leder
Din base bliver på virksomhedsdomicilet i Sydjylland, og du kan se frem til omtrent 70-90 årlige rejsedage herunder kortere rejser til nærliggende lande.