Senior designingeniør til specialiseret entreprenør- og anlægsvirksomhed
Drømmer du om en rolle, hvor du får frihed til at forme både funktion og faglig retning? Som senior designingeniør hos Hercules Fundering (en del af NCC) får du et centralt designfagligt ansvar i en virksomhed med høj specialisering, kompetente kolleger og ambitioner om at styrke designkompetencerne internt.
Specialiseret entreprenørvirksomhed med stærk nordisk position
Hercules Fundering arbejder med fundering til alle typer projekter – fra byggeri og anlægsarbejde til havneprojekter – og henvender sig til både offentlige og private bygherrer. Som en del af NCC Infrastructure er afdelingen specialiseret i pælefundering, boreopgaver, havne- og vandbygning, grundvandssænkning og relaterede funderingsopgaver i Danmark og Norden.
Til en nyoprettet stilling er vi på udkig efter dig, som kan opbygge en intern tilbuds- og designenhed. Du kommer til at sætte den faglige retning og standard for design og dimensionering inden for Hercules’ kerneområder: indfatningsvægge, sekant- og jordankre, byggegruber og rammede og borede pæle.
Derudover bidrager du til den kommercielle udvikling og repræsenterer designfagligheden i tilbudsfasen og i samspillet med interne kunder, eksterne entreprenører, rådgivere, udviklere og bygherrer.
Dine daglige ansvarsområder bliver blandt andet:
- Design og dimensionering af funderingsprojekterne
- Projektering af indfatningsvægge, sekantvægge, jordankre samt store, komplekse byggegruber
- Sparring og evt. design af funderingsløsninger som rammede jernbetonpæle og borede pæle
- At sikre kvalitet, overholdelse af standarder og korrekte beregninger i tilbud og projekter
- Etablering af et tæt læringsloop mellem design og produktion sammen med afdelingschef Henrik Viktor Nielsen
- Designsupport på igangværende projekter – fra tilbudsdesign til detailprojektering
Du kommer til at starte enheden op på hovedkontoret i Søborg i tæt samspil med afdelingschefen og derfor får du en masse frihed til at forme funktionen.
Derudover får du rig mulighed for at sparre med produktionen og øvrige kolleger på tværs af virksomheden – især med leder af tilbudsafdelingen og tilbudslederen, som du deler kontor med. Du refererer til afdelingschefen i Hercules, som er en nærværende og energisk leder.