23948sdkhjf

Tre gør-det-selv-projekter til dig, der bor på få kvm.

Det kan være svært at finde på indretning, der passer til et hjem på få kvadratmeter, fordi man ofte må ty til de mere praktiske løsninger end dem, man egentlig synes ser bedst ud.

Det behøver dog ikke altid være sådan. For i denne artikel giver vi dig nemlig inspiration til tre DIY projekter til det lille hjem, som du kan lave for at få mere plads i din bolig på få kvadratmeter.

1: Installer en skabsseng
En skabsseng er en super god løsning i de små boliger og især hvis man bor i en etværelses lejlighed eller måske på et kollegieværelse. Sengen optager nemlig typisk super meget plads, og derfor er en skabsseng en rigtig god løsning, fordi man på den måde kan udnytte sengens plads i løbet af dagen. Dog kan det være lidt af en process at installere en skabsseng, men ikke desto mindre er det et sjovt DIY projekt, som kan spare masser af plads i dit hjem, så du kan få mere plads til at indrette dit hjem sådan som du gerne vil have det.

2: Sammenklappeligt spisebord
Et sammenklappeligt spisebord er en super god løsning til dem, der bor i en bolig, hvor køkkenet er et af de mindste rum, eller hvis man blot ønsker en mindre spiseplads i køkkenet, så man ikke behøver have et spisebord i sin stue. Et sammenklappeligt bord kan du sagtens gå ud og købe i diverse butikker, men du kan faktisk også selv lave det. Og hvad der er mere fordelagtigt ved selv at lave det er, at du kan lave et spisebord, som kan foldes op på væggen, når det ikke bruges. Og på den måde kan du få endnu mere plads i dit køkken.

3: Del hjemmet op i flere rum med en rumdeler
Bor du i en etværelses lejlighed eller blot en bolig, som ikke er opdelt i flere rum, kan det være nødvendigt at finde på måder selv at dele hjemmet op på. For eksempel ved hjælp af en rumdeler. Og rumdeleren behøver ikke blot at være den klassiske, kvadratiske IKEA kommode. Man kan også kaste sig ud i en rumdeler DIY til boligen på de få kvadratmeter. Afhængigt af, hvad der passer ind i din stil, kunne du for eksempel overveje at bruge gardiner som rumdeler, at lave en rigtig New Yorker-rumdeler med glasruder eller at bygge den klassiske skærmvæg. Kun fantasien sætter grænser.

Send til en kollega

0.016