23948sdkhjf

Sådan kan du lave din egen hjemmeside

Hvis du har en butik eller et firma eller du af en anden grund gerne vil have en hjemmeside, så kan det hurtigt virke uoverskueligt.

Hvordan virker og fungerer sådan noget overhovedet? Der er flere forskellige måder at gribe det an på, og det kan du læse mere om lige her samt ting, du altid skal være opmærksom på i forbindelse med opstarten af en hjemmeside. 

Køb dig til en
Den helt klart nemmeste måde at få sig en hjemmeside er ved at købe sig til en. Det er dog helt klart også en dyr løsning. Der findes mange forskellige firmaer, der tilbyder at lave din hjemmeside for dig. Der kan du finde forskellige pakker i forskellige prisklasser alt efter, hvad du har behov for. Fordelen ved at købe dig til en er, at du slipper for at skulle bøvle med det selv. Du sætter dig ned sammen med nogle, der har styr på hjemmesider, og snakker om, hvordan din hjemmeside bedst vil fungere, og deres erfaring vil derfor også være til gavn. 

Brug programmer
Hvis du hellere vil have en billigere løsning, hvor det udelukkende er dig, der har kontrol over hjemmesiden, så kan du bruge forskellige programmer. F.eks. Shopify

Shopify er et program, der tilbyder webshops. Her findes der løsninger til omkring 200 kr. om måneden og op til 2000 kr. om måneden. Programmer som Shopify er gode, hvis du i forvejen har en smule styr på elektronik og internettet. Når du skal have en hjemmeside, skal du altid være opmærksom på, at du næppe slipper for at betale for at holde hjemmesiden kørende hver måned. Derfor skal du også tage dette ind i overvejelserne, når du vælger mellem at bruge programmer og professionelle. 

Forbered dig
Lige gyldigt hvilken løsning du vælger, er det en god ide at forberede dig. Det gør du først ved at kigge på lignende websites. Hvis du f.eks. sælger tøj, så undersøg en masse sider, der også sælger tøj. Når du gør dette, så skriv ned, hvad du synes, der virker og hvad, der ikke virker. Herefter laver du en liste over de krav, din hjemmeside skal have. Skal man have en kurv-funktion? Skal man kunne logge ind? Melde sig på nyhedsbrev? Der er mange ting at overveje, og derfor er det en god ide at overveje disse ting, inden du kaster dig ud i at lave eller købe dig til en hjemmeside.

Send til en kollega

0.031