23948sdkhjf

Få en boligadvokat til at hjælpe dig med dit boligkøb

Hvis du står over for et boligkøb, er der god grund til at kontakte en boligadvokat. Vedkommende kan nemlig hjælpe med at varetage dine interesser under hele købsprocessen. På den måde undgår du at overse vigtige detaljer i dine juridiske dokumenter, ligesom du også får en fagperson, der kan påpege fejl ved enten boligen eller kontrakten.

En dygtig boligadvokat håndterer nemlig boligkøb hver dag. Derfor er vedkommende også vant til at opdage kryptiske formuleringer og lignende, der på sigt kan betyde, at du bliver stillet ugunstigt i bolighandlen. Få hjælp til boligkøb her.

En kompetent advokat kan hjælpe dig med hele købsprocessen

De fleste boligkøbere kontakter en boligadvokat, fordi de på forhånd ved, at der er en masse juridiske dokumenter, der skal udformes og gennemlæses. Det kan en boligadvokat naturligvis hjælpe med. Her holder han eller hun øje med alle detaljerne, så du ikke bliver snydt.

Men derudover kan en god advokat også hjælpe dig med flere aspekter af din bolighandel. Faktisk kan vedkommende overtage næsten hele processen. En dygtig boligadvokat kan nemlig overtage al kommunikation med både mægler og pengeinstitutter, så du i stedet kan koncentrere dig om flytningen.

En boligadvokat er dit sikkerhedsnet

Når du hyrer en boligadvokat, får du en større sikkerhed i kraft af, at advokaten er på din side. Alle dokumenter vil blive gennemgået, så du ikke får nogle ubehagelige overraskelser bagefter.

Hvis der skulle opstå fejl under handlen, vil boligadvokaten faktisk også få ansvaret for disse. Det betyder i praksis, at boligadvokaten vil blive erstatningspligtig overfor dig. Derfor vil du kunne blive kompenseret for de fejl, som boligadvokaten har lavet.

Heldigvis sker det sjældent, men det giver en større tryghed at vide, at der i princippet er to sikkerhedsnet under dig, når du hyrer en boligadvokat. Først advokaten selv og derefter advokatens forsikring.

Ejendomsmægleren er ikke på din side

Ejendomsmæglere kan være enormt flinke og virke meget oprigtige. Derfor kan du som boligkøber måske også komme til at tænke, at det slet ikke bliver nødvendigt med en boligadvokat. Måske tænker du, at det er et fint sted at spare lidt penge i en ellers ret dyr bolighandel.

I så fald skal du huske, at selv den flinkeste ejendomsmægler stadig varetager sælgers interesser. Og til dels også sine egne. De fleste ejendomsmæglere er nemlig provisionslønnet. Derfor har ejendomsmægleren ingen interesse i en fair handel. Han eller hun har derimod interesse i den bedste handel på sælgers vegne.

Send til en kollega

0.032