23948sdkhjf

Sådan foregår en grå stær-operation fra start til slut

Grå stær er den synslidelse, som mange danskere bliver ramt af i løbet af deres liv. Derfor findes der i dag heldigvis også meget ekspertise på området. Faktisk at grå stær-operationer i dag så almindelige, at de kan foretages på bare 30 minutter under lokalbedøvelse.

Døjer du med grå stær, og skal du have foretaget en operation, kan du dog stadig blive nervøs for operationen – og det er helt normalt. Er du nervøs for operationen, kan det hjælpe meget, hvis du på forhånd sætter dig ind i operationens forløb.

Hvad er grå stær?

Grå stær er en synslidelse, som oftest rammer folk over 60 år. Grå stær viser sig som uklarheder i øjets linse, hvilket kan føre til uskarpt syn, tab af farvesyn og overfølsomhed over for lys. Det er en synslidelse, som skrider langsomt frem, indtil du får foretaget en grå stær operation. Lader du sygdommen forblive ubehandlet, kan du miste dit kørekort eller i værste tilfælde blive blind, hvilket kan få store konsekvenser for din livskvalitet.

Heldigvis behøver man i dag ikke at vente med grå stær-operationen, indtil synslidelsen når dette punkt. I dag er operationen så hurtig og effektiv, at man kan operere allerede ved begyndende grå stær, inden generne virkelig tager til i styrke. Operationerne udføres både på offentlige og private hospitaler, men private hospitaler har generelt en kortere ventetid.

Forundersøgelsen

Har du fået bekræftet din mistanke om grå stær, er det første skridt på vejen at komme til en forundersøgelse. Her bliver dine øjne også undersøgt for andre øjensygdomme, som kan kræve behandling nu eller i fremtiden. Det er også her, at du vil få mulighed for at diskutere, hvilken linse der skal indsættes i øjet. Det kan fx være en multifokal linse, så du kan se skarpt på både kort og lang afstand.

Til forundersøgelsen får du også en snak om den forestående operation, og hvordan denne vil forløbe. Det er også her, at du sammen med kirurgen kan finde ud af, om der skal lægges en lokalbedøvelse, eller om du skal i fuld bedøvelse. Er du meget nervøs, eller lider du fx af klaustrofobi, kan en fuld bedøvelse hjælpe, fordi du her bare sover igennem operationen.

Grå stær-operationen

Selve operationen varer meget kort tid. Oftest varer operationen kun 20-30 minutter, når man får foretaget en grå stær-operation under lokalbedøvelse. Får du foretaget operationen under lokalbedøvelse, vil du kunne kommunikere med kirurgen og det øvrige fagpersonale under hele operationen.

Når bedøvelsen sætter ind, vil kirurgen nænsomt udskifte øjets linse med en ny, som efterfølgende ikke kan rammes af samme synslidelse, fordi linsen er kunstig og mindre sårbar end en naturlig linse. I dag kan man udskifte linsen gennem et hul på mindre end 3 mm, fordi linsen foldes på vej ud ad øjet. Det giver mindre risici for efterfølgende komplikationer og sørger for en hurtig heling af øjet. Du kan læse mere på Sundhed.dk.

Umiddelbart efter operationen vil du være klar til at tage hjem, men det er en god ide at have arrangeret et lift hjem på forhånd. Har du været i fuld bedøvelse, vil du efter operationen blive flyttet til en opvågningsstue, hvor kompetent personale holder øje med dig, indtil du er vågnet op og er klar til at tage hjem.

Send til en kollega

0.078