23948sdkhjf

Om Electronic Supply

Electronic Supply DK er en del af Nordiske Medier A/S. Vi er et onlinemedie, der dækker elektronikindustrien, som beskæftiger ca. 50.000 medarbejdere fordelt på branchens ca. 4.000 virksomheder. Heraf har ca. 700 virksomheder flere end 10 ansatte. Den årlige omsætning udgør ca. 55 milliarder DKK, hvilket svarer til knap 10 procent af industriens samlede omsætning.
Hovedparten af de virksomheder, der har mere end 10 ansatte, modtager i dag det daglige nyhedsbrev fra Electronic Supply, der blev åbnet som nyhedsbrev og portal på Nordiske Mediers platform i april 2006. I dag modtager 5938 nøglepersoner indenfor elektronikindustrien det daglige nyhedsbrev.

På electronic-supply.dk leverer vi aktuelle nyheder og brugbare indsigter til alle, der arbejder inden for elektronikproduktion og dækker alt fra den mindste EMS-virksomhed til de helt store aktører, når vi dagligt skriver om alt fra droner, sensorer og 5G-hardware til forskning og batterianlæg.


Om Nordiske Medier
Nordiske Medier er en af Skandinaviens største virksomheder inden for specialmedier. Virksomheden dækker nordisk erhvervsliv med konstruktive, troværdige og uafhængige nyheder – med særligt fokus på at være helt tæt på de brancher, vi beskæftiger os med.

Der er 210 medarbejdere med base i Aalborg, København, Gøteborg, Stockholm og Oslo og en samlet omsætning på over 200 mio. kr. Nordiske Medier er en solid virksomhed med orden i økonomien.

De p.t. 44 medier og branchenetværk omfatter i dag bl.a.:
Licitationen – Byggeriets dagblad, Jern & Maskinindustrien, Mester Tidende, Motor-magasinet, Transportmagasinet, Magasinet Pleje, Building Supply, Metal Supply, Food Supply, Wood Supply, Electronic Supply, Energy Supply og RetailNews – flere af medierne er i Sverige og et par medier er i Norge.

Redaktionelt arbejder 90 journalister og redaktører på tværs af de mange brancher. Dagsredaktionen tager sig af den løbende nyhedsstrøm og sørger for, at vi er på forkant med alle nyheder på vores online medier. Journalister fra printmedierne samt analysegruppen går i dybden med bl.a. brancheanalyser, særlige temaer, opfølgning på udvalgte sager, portrætter m.m. Hele tiden med fokus på at give læserne et grundigt branchekendskab, man ikke kan finde i den brede nyhedsstrøm. I modsætning til mange andre medier skriver Nordiske Medier om både store og små virksomheder - og både politiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold, der har betydning for erhvervslivet. Fagmediernes professionelle journalister arbejder for at levere velskrevne, spændende og saglige artikler, så de kan levere indhold af høj faglig kvalitet til læserne, der selv er faglige eksperter inden for de brancher, de er beskæftiget i.

I 2012 blev virksomheden en del af Det Nordjyske Mediehus og høster de naturlige fordele af dette, samtidig med at Nordiske Medier har samme selvstændige profil som hidtil.

I 2014 blev Industribasen og Danske Fagmedier en del af familien. Industribasen er en online auktions- og markedsplads for købere og sælgere indenfor industrien. Danske Fagmediers printmedier er nogle af Danmarks ældste og mest veletablerede fagblade med flere end 150.000 månedlige læsere, der får viden i bygge- og anlægssektoren, autobranchen, transportbranchen, plejesektoren, fremstillingsindustri og entreprenør- og håndværkerindustri. Selskaberne og medierne under Nordiske Medier udsender hver dag nyhedsbreve til flere end 250.000 modtagere.

I december 2016 blev den svenske medievirksomhed, Mentor Communication, med sine 23 medier en del af familien.

Send til en kollega

0.078