23948sdkhjf

Fakta om udbudet

Offentliggjort
17.09.2013
Udbudstype
Offentligt udbud

Bestilling af materiale

Addresse
Ærø Kommune, Statene 2, 5970 Ærøskøbing, att. Teknisk afdeling, Palle A. Kefer, tlf. nr. 2393 8668

Indlevering af tilbud

Til
14.10.2013 Kl. 12:00

Addresse
Ærø Kommune, Teknisk afdeling, Statene 2, 5970 Ærøskøbing

Udbyder

Ærø Kommune

Salg af ventesalsbygning på Rudkøbing Havn


Ærø Kommune

Ærø Kommune udbyder hermed ventesalsbygning, beliggende Havnepladsen 1, 5900 Rudkøbing, matr. nr. 386a Rudkøbing, til salg i offentligt udbud.

Beskrivelse:
Ejendommen anvendes som ventesal med tilhørende toiletfaciliteter.
Ejendommen er ca. 70 m2 og er beliggende på lejet grund ejet af Rudkøbing Kommune.
Ejendommen er beliggende i byzone og er omfattet af lokalplan nr. 80

Vilkår: Købesummen skal betales kontant.

Salget sker i henhold til bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme.

Der er ikke udfærdiget tilstandsrapport og energimærkning på ejendommen.

Køber afholder alle udgifter til skøde, tinglysning m.v.

Det er købers ansvar, at den fremtidige brug af ejendommen er i overensstemmelse med lokalplan nr. 80 samt at fremtidig benyttelse er godkendt af Langelands Kommune jf. tidligere lejekontrakt.

Der skal gives adgang til eltavler til brug for færgelejer.

Ansvarsfraskrivelse ved køb af ejendommen til erhverv:

Hvis ejendommen skal anvendes af køber til erhverv, gælder følgende ansvarsfraskrivelse:

Ejendommen sælges som den er og forefindes og som beset af køber. Der kan således ikke senere fremsættes nogen form for erstatningskrav overfor Ærø Kommune, for fejl og mangler, herunder forureningsgraden og udbredelsen på grunden.
Ejendommen sælges uden ansvar for opfyldelse af myndighedskrav såvel i relation til den nuværende som fremtidige anvendelse. Køber indhenter alle nødvendige tilladelser til den påtænkte anvendelse af ejendommen.

Bortset fra vanhjemmel påtager sælger sig intet ansvar for ejendommen, herunder bundforholdende, miljøforhold og grundens og ejendommens beskaffenhed i øvrigt.
Køber kan således ikke gøre misligholdelsesbeføjelser gældende over for sælger som følge af konstatering af mangler af en hvilken som helst art ved nogen del af ejendommen, det være sig i form af ophævelse af handelen, krav om forholdsmæssig afslag eller krav om erstatning eller andet.

Ansvarsfraskrivelsen omfatter både allerede kendte forhold og senere konstaterede forhold ved ejendommen samt faktiske såvel som retlige mangler, f.eks. en begrænsning i ejendommens anvendelsesmuligheder.

Afgivelse af bud: Interesserede kan få udbudsmateriale hos: Ærø Kommune, Statene 2, 5970 Ærøskøbing, att. Teknisk afdeling, Palle A. Kefer, tlf. nr. 2393 8668

Købstilbud skal afgives på tilbudsblanket, i lukket kuvert, der tydeligt mærkes med ”Tilbud Ventesal, Rudkøbing” både på for- og bagside. Tilbuddet fremsendes til Ærø Kommune, Teknisk afdeling, Statene 2, 5970 Ærøskøbing.

Købstilbud skal være Ærø Kommune i hænde senest mandag den 14. oktober 2013 kl. 12:00.

Ærø Kommune forbeholder sig ret til frit at vælge mellem de indkomne bud eller forkaste alle tilbud jfr. udbudsbekendtgørelsen.

Tildelingskriterier: Højeste tilbudspris.

Send til en kollega

0.047