23948sdkhjf

Fakta om udbudet

Offentliggjort
29.01.2019
Udbudstype
Begrænset udbud

Udbyder

EUC Nordvest

Ny hjemmeside til EUC Nordvest - ungdomsuddannelserne


EUC Nordvest

OpgavebeskrivelsePrækvalifikation
EUC Nordvest skal have lavet en ny, tidssvarende hjemmeside, der favner alle organisationens forskellige afdelinger og uddannelser. Vi er på udkig efter en løsning, der omfatter både en ny informationsarkitektur samt forslag til nyt grafisk design.

Udfordringen

Vi oplever, at vores nuværende hjemmeside er svær at navigere i for brugerne. Strukturen er ikke intuitivt opbygget, og søgefunktionen fungerer ikke optimalt, hvilket gør det vanskeligt at overskue sitet, og gør det svært - hurtigt og effektivt - at finde frem til de ønskede informationer. Hertil kommer, at vi på de enkelte sider ofte har gang i for mange elementer, der kæmper om brugernes opmærksomhed, uden at vi – rent designmæssigt – bidrager til at guide brugerne (eks. er der ofte ingen niveaudeling i opbygningen og eventuelle call-to-action-elementer ”drukner” derfor lidt i mængden). Alle informationer og elementer kommer på den måde hurtigt til at fremstå som ”lige vigtige”, hvilket gør det svært for brugeren at prioritere indholdet og navigere hurtigt og effektivt på siden.

Vi ønsker os en ny og mere brugervenlig hjemmeside, der - ud over at være fuldstændig up-to-date på det tekniske niveau - også er enkel og overskuelig i sin opbygning samt hurtig og nem at navigere i.
EUC Nordvest udbyder både gymnasiale uddannelser (HHX og HTX), en bred vifte af erhvervsuddannelser, fiskeriuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser samt øvrige efter- og videreuddannelser (se vedlagte bilag), og vi har afdelinger i både Thisted, Nykøbing Mors, Fjerritslev og Thyborøn. Den nye hjemmeside skal favne alle uddannelser og afdelinger med undtagelse af kursuscentret, som får sin egen selvstændige hjemmeside.

Der er ingen tvivl om, at den rette løsning kræver, at bureauet har en god indsigt i og forståelse for vores organisation og dens opbygning, samt vores ”produkter”. Vi forventer derfor, at bureauet bruger ressourcer på at lære vores organisation at kende, således at løsningsforslaget vil være bygget på indsigt frem for på en standardløsning.

Målgrupper

Vi henvender os til flere forskellige målgrupper, og der skal således tænkes i flere ”indgange”:

• Potentielle og nuværende elever

Denne kategori tæller både de elever, der ikke ved, hvilken uddannelse, de skal vælge samt de elever, der er afklarede og som nu blot søger yderligere/bekræftende information. De to grupper vil uden tvivl have forskellige søgemønstre, hvilket der skal tages højde for i strukturen.

Herudover vil der typisk være forskelle i den type informationer, man søger, alt efter om man er interesseret i en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, og det er derfor ikke et must, at de to indgange er fuldstændig ensartet opbygget.

Der kan endvidere være stor forskel på aldersspændet blandt eleverne på vores erhvervsuddannelser. Eleverne på Grundforløb 1(GF1) vil typisk komme direkte fra grundskolen, hvorfor denne indgang rent designmæssigt skal appellere til de unge, mens eleverne på Grundforløb 2 (GF2) både tæller de unge, der netop har færdiggjort GF1 men som også tæller voksne, der måske har flere års erhvervserfaring. Der er derfor behov for, at GF2 designmæssigt appellerer bredere.

• Potentielle og nuværende forældre

• Virksomheder
Delelementer
Vi har herunder listet nogle elementer, som vi gerne ser prioriteret i løsningen. Nedenstående skal ikke betragtes som en udtømmende liste over krav til siden, men er blot vores foreløbige input. Vi ønsker bl.a.:
• En knivskarp søgefunktion
• Fokus på vores vejledningsfunktion. Brugerne skal sikres hurtig og nem adgang til rådgivning uanset hvor på sitet, de befinder sig.
• Call-to-action-funktioner tænkt ind alle steder, hvor det vil give mening
• Mulighed for live-chat-modul
• Fokus på en stærk, visuel præsentation af studiemiljøet. Gerne gennem levende billeder i form af små videopræsentationer af de enkelte afdelinger. Filmene skal have en form, så ikke kun har relevans for hjemmesiden, men også vil være relevante i profileringsøjemed på SoMe.
• Integration med Google Analytics og assistance til set-up, så det bliver nemt og enkelt at trække de oplysninger, der er mest relevante for os. Herudover ønsker vi instruktion i, hvordan vi trækker de enkelte rapporter.
• Hjemmesiden skal være funktionel både til desktop og mobil, hvilket skal tænkes ind i såvel design som funktionalitet

Vi afsætter gerne tid af til et afklarende møde forud for tilbudsgivningen, hvis der er behov herfor.
Annonceret29. januar 2019 09:08:45 CET
Deadline28. februar 2019 12:00:00 CET
UdbudstypeMindre danske udbud
OpgavetypeTjenesteydelser
UdbudsformBegrænset udbud
CPV kode72000000
MyndighedstypeStat

Tildelings- og udvælgelseskriterier

TildelingskriterierØkonomisk mest fordelagtige bud
UdvælgelseskriterierPris
Opgaveportefølje
Idéoplæg

Kontaktperson

NavnMikkel Alstrup
Telefon+45 99191919
E-mailmal@eucnordvest.dk

Ordregiver

NavnEUC Nordvest
AdresseKronborgvej 119
7700 Thisted
DK
Telefon+45 99191919
E-mailmal@eucnordvest.dk
WWWwww.eucnordvest.dk

Send til en kollega

0.031