Cochlear implantat - at gøre en øresnegl til en høresnegl
Højteknologifonden skyder nu 1,5 mio. kr. i ny høreapparatsteknologi.
Modelfoto/Colourbox.
Svært høretab kan afhjælpes med CI (Cochlear Implant), der er et indopereret apparat, som omdanner akustisk lyd til elektriske signaler, der stimulerer hørenerven direkte. CI kan forbedre taleopfattelsen betydeligt for mennesker med høretab, men små nuancer i talen kan stadig volde problemer. En afgørende faktor for opfattelsen af tale hos CI-brugere er apparatets lydkodningsstrategi - den proces der foregår, når en lyd samles op af en mikrofon og omdannes til en elektrisk impuls.
Skal bidrage til ny lydkodningsstrategi
Projektet ’Evaluation of a cochlear implant processing strategy’ skal bidrage til designet af en ny lydkodningsstrategi. Det skal baseres på eksperimentelle lyttetests og elektrofysiologiske undersøgelser. Resultaterne vil afspejle CI-brugernes evne til at forstå talelyd i forskellige situationer.
Gennem projektet vil det elektriske output fra CI blive forbedret, således at opfattelsen af talenuancer optimeres.
- I den eksisterende forskning fokuseres på CI-brugeres opfattelse af lyd og i mindre grad på en af implantatets vigtigste funktioner, nemlig at overbringe lydens indhold, det vil sige sproglig betydning i samtalesituationer. Vi vil finde lydkodningsstrategier, der er praktisk anvendelige for brugerne i deres hverdag, hvor de skal kunne indgå i mange forskellige sociale sammenhænge, forklarer David Morris, som skal stå i spidsen for erhvervpostdoc-projektet, der gennemføres i samarbejde med høreapparatsproducenten Oticon Medical.
Projektet ’Evaluation of a cochlear implant processing strategy’ strækker sig over en treårig periode og har et samlet budget 3,1 mio. kr.
Danske talenter skal gøre deres forskningsdrømme til virkelighed
Landets virksomheder og universiteter investerer sammen med Højteknologifonden 54 mio. kr. i lovende forskning fra 20 danske forskningstalenter.
I alle projekterne deltager virksomheder og forskergrupper med vigtig viden og teknologisk indsigt. De unge forskere er således flankeret af kompetente samarbejdspartnere, der deler de samme høje ambitioner. I de næste to-tre år vil parterne drage nytte af hinandens viden og finde de nye løsninger sammen.
De unge forskere skal bruge tid både hos en virksomhed og på et universitet. De er det centrale bindeled i projekterne, hvor de løbende kan trække på mentorer fra henholdsvis virksomhed og universitet.
De 20 investeringer udspringer af det erhvervspostdoc-initiativ, som Højteknologifonden startede i 2011. Det er den største samlede investering i erhvervspostdocs, som Højteknologifonden har foretaget til dato.
- En erhvervspostdoc giver en velkvalificeret forsker muligheden for at forfølge sit mål i et tæt samarbejde med andre. Vi har aldrig før startet 20 velkvalificerede erhvervspostdoc-projekter på én gang. Hvis det er udtryk for en stigende villighed til at investere i denne type forskning, vil det være rigtigt positivt. Hidtil har resultaterne i erhvervspostdoc-projekterne været imponerende. Det fortæller Carsten Orth Gaarn-Larsen, der er direktør i Højteknologifonden.
Finansieringen i de enkelte projekter leveres af virksomhed, universitet og Højteknologifonden i fællesskab. Det samlede budget på 54 mio. kr. er fordelt, så universiteterne, virksomhederne og Højteknologifonden stiller med henholdsvis 9, 17 og 28 mio. kr. Den koster den enkelte virksomhed en årlig udgift på godt 300.000 kr. at deltage i et erhvervspostdoc-projekt. For mindre virksomheder er udgiften dog mindre end for store virksomheder.
Landets virksomheder og universiteter investerer sammen med Højteknologifonden 54 mio. kr. i lovende forskning fra 20 danske forskningstalenter.
I alle projekterne deltager virksomheder og forskergrupper med vigtig viden og teknologisk indsigt. De unge forskere er således flankeret af kompetente samarbejdspartnere, der deler de samme høje ambitioner. I de næste to-tre år vil parterne drage nytte af hinandens viden og finde de nye løsninger sammen.
De unge forskere skal bruge tid både hos en virksomhed og på et universitet. De er det centrale bindeled i projekterne, hvor de løbende kan trække på mentorer fra henholdsvis virksomhed og universitet.
De 20 investeringer udspringer af det erhvervspostdoc-initiativ, som Højteknologifonden startede i 2011. Det er den største samlede investering i erhvervspostdocs, som Højteknologifonden har foretaget til dato.
- En erhvervspostdoc giver en velkvalificeret forsker muligheden for at forfølge sit mål i et tæt samarbejde med andre. Vi har aldrig før startet 20 velkvalificerede erhvervspostdoc-projekter på én gang. Hvis det er udtryk for en stigende villighed til at investere i denne type forskning, vil det være rigtigt positivt. Hidtil har resultaterne i erhvervspostdoc-projekterne været imponerende. Det fortæller Carsten Orth Gaarn-Larsen, der er direktør i Højteknologifonden.
Finansieringen i de enkelte projekter leveres af virksomhed, universitet og Højteknologifonden i fællesskab. Det samlede budget på 54 mio. kr. er fordelt, så universiteterne, virksomhederne og Højteknologifonden stiller med henholdsvis 9, 17 og 28 mio. kr. Den koster den enkelte virksomhed en årlig udgift på godt 300.000 kr. at deltage i et erhvervspostdoc-projekt. For mindre virksomheder er udgiften dog mindre end for store virksomheder.
