23948sdkhjf

Kohsel investerer i hurtigere levering af prototyper

Transformerproducenten Kohsel Elektronik har investeret i nyt udstyr, der forkorter leveringstiden på prototyper.
- Der ligger et dilemma i og med at hurtig levering af prototyper med den rigtige luftspalte er vigtigt for vores kunder. Omvendt er der lang leveringstid på ferritkernen med netop den luftspalte, som kunden ønsker, siger administrerende direktør Morten Kohsel.

Derfor har Kohsel investeret i nyt udstyr i Danmark til at slibe luftspalter i ferritkerner, og dermed kan Kohsel Elektronik skære op til seks ugers leveringstid af, når kunderne i Danmark, Skandinavien og Tyskland skal have leveret en prototype.

Det nye udstyr er produceret hos den amerikanske virksomhed Zecon, og samlet set løber investeringen op i 137.000 kroner.

Slår to fluer med et smæk
- Vi bruger lang tid på at skaffe materialer til prototyper, og specielt på ferritkerner med specielle luftspalter er der lang leveringstid på, siger Morten Kohsel.

Transformerproducenten sourcer nemlig hoveddelen af deres råmaterialer til Asien, men de asiatiske ferrit-producenter er ikke altid villige til at levere 5-10 prototyper med en speciel luftspalte.

Det bliver derfor nemmere for virksomheden at finde materialer til prototyperne, samtidig med kunderne får deres transformere hurtigere.


Fakta
Kohsel Elektronik er en danskejet transformerproducent med hovedsæde i Hørning nær Aarhus.

Afdelingen i Hørning har fokus på udvikling, administration samt produktion af prototyper, mens størstedelen af produktionen foregår på egne fabrikker i Letland og Thailand.

Virksomheden har 300 ansatte.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142