23948sdkhjf

Amerika løfter Danfoss-selskab

Overskud og omsætning holder niveauet hos den Danfoss-ejede producent af frekvensomformere.
Finske Vacon, som blev opkøbt af Danfoss i december sidste år, har præsenteret et 2014-regnskab, som var på linje med 2013.

Omsætningen voksede med 1,6 procent fra 403 mio. euro til 409,4 mio. euro i 2014. Driftsresultatet gik tilbage fra 40,6 mio. euro i 2013 til 39,7 mio. euro sidste år, svarende til et fald på 2,4 procent.

Resultatet før skat voksede marginalt med 0,4 procent og landede på 39,8 mio. euro.

Den samlede fremgang kan tilskrives de nord- og sydamerikanske markeder, hvor Vacons omsætning voksede med hele 15,9 procent. Modsat faldt omsætningen med 4,5 procent i Europa, Mellemøsten og Asien-regionen, der står for cirka 55 procent af Vacons omsætning. Særligt produkter til vedvarende energi og marine-industrien trak ned.

Fusionerer sig til global position
I 2015 er det planen at Danfoss' og Vacons frekvensomformer-afdelinger lagt sammen for at skabe en global spiller på markdet, der samler det bedste fra begge selskaber.

Trods stilstand på markedet de seneste tre år har Vacon høje forventninger på sigt. Særligt ligger der et stort potentiale i globale megatrends som vedvarende energi, energieffektiviseringer, urbanisering, automatisering mm.

I 2015 forventer Vacon, at omsætningen driftsresultatet vil vokse sammenlignet med 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078