23948sdkhjf

Nye ejere viderefører konkursramt elektronikvirksomhed

Efter en selvvalgt konkurs viderefører to tidligere bestyrelsesmedlemmer aktiviteter fra Rose Technology.
- Søndag nat (29. marts, red.) faldt forhandlingerne om at videreføre aktiviteterne i Rose Technology på plads efter et intensivt forløb, fortæller Jens Damgaard Sørensen, bestyrelsesformand og medejer i det nystiftede firma, Rose Technology ApS, til Electronic Supply.

- I det gamle firma, Roes Technology A/S, lavede vi udviklingsarbejde i eget hus. Den forretningsmodel skønnede bestyrelsen ikke var bæredygtig. Vi valgte derfor selv at indgive konkursbegæringen i rette tid, forklarer Jens Damgaard Sørensen og understreger, at man dermed viderefører de sunde aktiviteter, og beskytter kunder og kreditorer mest muligt.

Rose Technology er en udviklingsvirksomhed med speciale i udvikling af indlejrede systemer til industriprodukter, medicoprodukter og forbrugerprodukter.

Ny forretningsmodel holder omkostningerne nede
I den nye konstruktion har Jens Damgaard Sørensen sammen med Rose Technologys oprindelige stifter og bestyrelsesformand, Henrik Bork Steffensen, overtaget dele af aktiviteterne samt en række medarbejdere. Man vil nu fortsætte aktiviteterne med henblik på en mere bæredygtig forretningsmodel.

- Indtil videre er der indgået aftale om, at det nye selskab fortsætter en række specifikke udviklingsaktiviteter og konsulentydelser, siger Jens Damgaard Sørensen.

Forretningsmodellen i det nye Rose Technology er baseret på, at udviklingsaktiviteter foregår ude hos kunderne, hvor det i det gamle firma skete i egne lokaler, laboratorier mm. Omkostningerne bliver hermed holdt nede, hvilket ifølge Jens Damgaard Sørensen er nødvendigt på grund af øget konkurrence fra lavtlønslande på firmaets aktiviteter og forretningsmodel.

Andre projekter fra det gamle firma bliver videreført af boet, som har engageret en række af de gamle medarbejder, og med assistance fra det nye Rose Technology ApS.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127