23948sdkhjf

Solgt: TC Group på nye hænder

Så blev det en realitet. Producenten af professionelt lydudstyr, TC Group, er blevet solgt. Store investeringer på vej, lover køberen.
TC Group er solgt til Music Group, et filippinsk baseret holdingselskab med store aktiviteter i den professionelle audio industri.

Direktør og medejer af TC Group, Anders Fauerskov, har de store ord fremme i sin beskrivelse af handlen og de muligheder, den indebærer:

- Vi er beærede over, at nogle af markedets største spillere bød på TC Group i løbet af salgsprocessen. Vi har dog valgt Music Group, fordi de repræsenterer det perfekte match i forhold til den strategiske retning, samlede synergier og virksomhedskultur. Vores team glæder sig over at blive en del af Music Group og åbne et nyt kapitel i TC Group og dets prestigefulde brands. Med de ekstremt talentfulde folk og Music Groups massive ressourcer i ryggen er teamet spændte på at træde ind i en ny æra af hidtil ukendt innovation og vækst.

Salget har været på vej siden TC Groups ledelse i september 2015 annoncerede, at firmaet var til salg.

TC Group skal være førende
Fra Music Groups side er forventningerne også store. Grundlægger og CEO, Uli Behringer, siger følgende:

- Vi vil investere stort i at positionere TC Groups brands i toppen af industrien på samme måde, som det er sket med Midas, Klark Teknik og Turbosound, hvor vi har investeret over 100 mio. dollar i højautomatiserede og integrerede produktionsfaciliteter, kvalitetskontrolsystemer og ingeniørressourcer, inklusiv et ny ingeniørcenter i Manchester i Storbritannien,

TC Group-mærkerne Tannoy, Lab Gruppen og Lake bliver nu en del af Music Groups kernemærker Midas, Klark Teknik og Turbosound og styrker dermed Music Groups ekspansion i det professionelle AV-marked.

TC Group får nu fuld adgang til Music Groups omfattende ressourcer og avancerede automatiserede systemplatforme inden for områder som produktudvikling og lifecycle management, produktion, ingeniørarbejde, supply chain og finanser.

Handlen ventes endeligt afsluttet i denne uge, når de sidste detaljer falder på plads.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063