23948sdkhjf

Kitron opruster i Litauen

Elektronikproducenten styrker sin voksende afdeling i Litauen via et nyt samarbejde med det tekniske universitet i Kaunas.
EMS-producenten Kitron følger op på sommerens store udvidelse af fabrikken i Litauens næststørste by Kaunas. For at sikre adgang til endnu flere højt kvalificerede medarbejdere til fabrikken i Litauens har Kitron indledt et samarbejde med Kaunas’ tekniske universitet, KTU.

Projektet er stadig i den indledende fase, men gælder både uddannelse og træning af studerende og omfatter et testlaboratorium. I udgangspunktet er målet at få skabt kontakt til 5-10 af universitets studerende til praktikophold og lignende hos EMS-producenten.

Afdelingens pt 40 kunder er hovedsageligt inden for industri, energi og det medicinske område. Den prisfølsomme produktion vidner om, at løn stadig er en faktor. Men vigtigst er farten på innovationen, understreger administrerende direktør for Kitron i Litauen, Mindaugas Sestokas. Af de 400 ansatte er godt 30 ansat i testafdelingen, og kvalitet er sammen med test, udvikling og produktionsintroduktion områder, man ifølge Mindaugas Sestokas vil investere yderligere i i Kaunas. Med tanke på den nylige udvidelse ligger det dog et til tre år ude i fremtiden, tilføjer Kitron-direktøren.

15-20 procent vækst - om året
Den norske EMS-producent investerede syv mio. euro i det nybyggede anlæg på 5.000 kvadratmeter, som Kitron indviede i maj i år . Udvidelsen betød 60 nye ansatte, og betyder, at Kitron har i alt 13.000 kvadratmeter til rådighed i Kaunas, hvor fem SMT-linjer er oppe at køre.

Elektronikunderleverandørens afdeling var firmaets første uden for Skandinavien. Da den blev etableret for 12 år siden spillede lave omkostninger til produktionen en stor rolle, men adgangen til højt uddannede og specialiserede medarbejder er af stadig større betydning.

Økonomien taler også sit tydelige sprog i Kitrons litauiske afdeling. Sidste år lå omsætningen på 54 mio. euro, og målsætningen hedder 15-20 procent vækst pr år. Salget skal fordoblet om tre til fem år, hvorfor der også kan blive tale om at øge produktionen yderligere.

Dansk elektronikindustri i Litauen

Electronic Supply stiller i denne uge skarpt danske virksomheders muligheder i Litauen og hvem der har succes i landet.

Læs andre historier her:

Flere muligheder på den anden side af Østersøen
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141