23948sdkhjf

- Vi har ændret på alt

Bemandingen er tredoblet hos AD Cut i Haslev på to et halvt år.
Da, Jesper Borup i juli 2013 sagde goddag til rollen som ejer og direktør i AD Cut, ventede en stor opgave. Nu giver den omfattende modernisering og effektivisering af produktionsapparatet kombineret med en udvikling af forretningsgrundlaget til gengæld resultater hos Haslev-firmaet, der har specialiseret sig i forarbejdning af stik og ledninger.

- Vi har ændret alt. Der er intet, der står på sin plads, fortæller Jesper Borup til Electronic Supply.

Ændringerne betyder, at produktionsapparatet er skiftet ud - hvilket det stadig bliver løbende - ligesom der er kommet styr på firmaets lager og indkøb. Resultatet er ifølge Jesper Borup, at der nu er bedre balance i tingene, så man har kunnet give de eksisterende kunder ro i sindet samt trække nye til.

- Der er mange spændende kunder og projekter på vej ind. Særligt i bygge- og entreprenørbranchen samt belysningsbranchen, fortæller Jesper Borup men understreger samtidig, at firmaet ikke er bundet op på én branche:

- Vi er ikke et traditionelt firma, der kun laver kabelklip. Der er også samlearbejde, hvor vi modtager produkter, sætter dem i og samler dem. Vi kan modificere kundernes produkter og kan også lagerføre deres produkter.

Det handler om danske arbejdspladser
Økonomisk har det hårde arbejde i AD Cut også givet pote. Efter at være gået i nul i det første regnskab under den nye ledelse laver AD Cut ifølge Jesper Borup overskud i det netop afsluttede regnskabsår.

- Resultaterne er langt bedre, end jeg havde håbet på! På grund af investeringerne skulle vi lige på plads med det hele. På trods af det er der et overskud i det andet år. Vores hensigt er stadig, at bruger vores penge på investeringer. For hvis vi gør, ligesom vi gjorde i går, så dør vi, siger Jesper Borup om den imponerende udvikling.

Fremgangen afspejler sig også på mandskabssiden, hvor man finder et altoverskyggende princip bag Haslev-firmaet; at skabe danske arbejdspladser. Og det princip lever firmaet i høj grad op til.

For hvor der var fem ansatte, da Jesper Borup overtog firmaet i 2013, svinger man nu mellem 15 og 18 afhængigt af ordresituationen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078