23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Henning Kongstad , fejrer 25-års jubilæum hos Daniit A/S

Onsdag d. 1. februar kunne administrerende direktør Henning Kongstad fejre 25-års jubilæum hos Daniit A/S.

I 1998 blev Henning uddannet elektronikteknikker på EUC Syd på Grundtvigs Alle i Sønderborg.
Henning startede sin karriere, som pc software programmør hos Lodam automation A/S og blev senere projektleder for foder fabrikker/asfalt værker. Efterfølgende blev han teknisk chef, og i dag er Henning Kongstad administrerende direktør hos Daniit.

En unik mulighed for Business management buyout
I 2003 forlod den daværende direktør sin stilling hos Lodam automation A/S. Den daværende teknisk chef Brian Kristiansen overtog stillingen som direktør, og Henning Kongstad overtog samtidigt stillingen som teknisk chef. Et par år senere, i 2005, fik Brian Kristiansen, Jens Meier og Henning Kongstad en unik mulighed for at købe automationsdelen hos Lodam i et business management buyout af den daværende ejer. Trekløveret købte Lodam automation A/S og virksomheden skiftede i 2006 navn til Daniit A/S (Dansk Industriel It). Henning Kongstad fortsatte i stillingen, som teknisk chef til 2016.

Omstrukturering
Da Brian Kristiansen i 2017 blev alvorligt syg, overtog Henning gradvist flere af de administrative opgaver, deltog på messer og fik en større rolle i salgsafdelingen.

I juni 2018 gik direktør Brian Kristiansen, efter længere tids sygdom, bort. Der skete derefter en omstrukturering i virksomheden, der resulterede i, at Henning Kongstad overtog rollen som Daniit´s administrerende direktør.

Fremtiden
I forbindelse med Henning Kongstad 25 års-jubilæum, har han fået spørgsmålet ”Hvordan ser du fremtiden for Daniit”?
Henning svarer: ”Jeg ser fremtiden positivt for Daniit. Vi ser frem mod en tid med masser af udvikling indenfor IOT (Internet of things)”, særligt indenfor brancher som akvakultur, men også i foderstof og asfaltbranchen. Det bliver en anden verden, end den vi kender i dag.  Kunderne bliver større, og får en anden tilgang til drift af virksomheden, som er mere fokuseret på digitalisering, fortsætter Henning Kongstad og slutter- der sker et generationsskifte, de digitale indfødte kommer på markedet og det mærker vi også hos Daniit. Dette ser jeg, som en mulighed for udvikling af virksomheden, hvor data i fremtiden vil fylde en større del af driften.


Medarbejderne er vores største aktiv
Daniit har igennem de sidste par år gennemgået en udvikling, og befinder sig stadig i udviklingsfasen. Således  er salgsorganisationen allerede blevet styrket, med en ny teknisk salgssupporter, en særskilt udviklingsafdeling er blevet oprettet, og virksomheden er begyndt at levere mekaniske løsninger til bl.a. akvakulturindustrien.
”Medarbejderne er virksomhedens eksistensgrundlag i form af den kæmpe know-how, der er blevet opbygget siden 1968. Det er den viden, kunderne efterspørger. Vi kigger frem af mod en spændende fremtid, og vi er konstant på jagt efter nye medarbejdere, der kan være med til at drive denne udvikling videre” slutter administrerende direktør Henning Kongstad.

 

Bemærk Daniit A/S er nu en del af Init - Besøg vores hjemmeside https://initgroup.io/

Daniit A/S - Part of Init
Jyllandsgade 42
6400 Sønderborg
Sønderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK37237310
P nummer: 1001721424

Kontaktperson

DP
Doris Petersen
Marketingkoordinator
dpe@daniit.com

Send til en kollega

0.032