23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Rodvogn til transport af vindmøllevinger

I 6 uger har der været travlhed i produktionen i Blaaholm med at producere en rodvogn - Rootend Blade Mover - til kunde i vind industrien.

Rodvognen anvendes til transport af vindmøllevinger med længde på 75 m og en maks. last (WLL) på 21T. Rodvognen anvendes på havnearealer med begrænset adgang.  Transport af vingerne med rodvognen sikrer at transporten er effektiv, enkel og kan gennemføres med stor sikkerhed.   

Thomas Holm, der er smed i Blaaholm, har været værkstedsansvarlig på projektet, og Thomas har løst opgaven på fornemmeste vis.  I produktionen har 3-4 smede hos Blaaholm arbejdet i 6 uger på projektet og Thomas har været ansvarlig for at styre og fordele arbejdet mellem dem.  

”Det er mit ansvar at få rodvognen produceret indenfor de aftalte rammer.  Jeg har løbende fulgt projektplanen, holdt øje med produktionstimerne – det gør jeg ved at logge på computeren. Jeg har sørget for at opgaverne er blevet løst indenfor aftalt tid og i den kvalitet, der er specificeret. Vi har ført registreringer på tegninger samt svejselog og sørget for at de er ajourført. Det har været et spændende projekt at arbejde med” fortæller Thomas Holm.  

Næste step i projektplanen er at rodvognen skal sendes afsted til overfladebehandling, og herefter montagen samt test i vores Varde afdeling. Projektet kører helt efter projektplanen ikke mindst i kraft af Thomas’ overblik og evner for at koordinere et projekt i produktionen med fokus på kvalitet og effektivitet.     

 

 

ENABL A/S
Kilde Alle 4
8722 Hedensted
Hedensted Kommune
Danmark
CVR nummer: DK40873406

Kontaktperson

Send til en kollega

0.032