23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Kompakte isolerede 5W/10W AC/DC-moduler til printmontage

Blandt de strømforsyningsløsninger, som Repcomp viser under E-22, er de kompakte isolerede AC/DC-strømforsyninger fra Yingjiao Electrical – herunder de små og yderst praktiske 5W- og 10W-modeller

I mange forsyningsarkitekturer er der brug for kompakte, isolerede strømforsyninger, som fra et universelt AC-input kan levere DC-spændinger til mindre forbrugere i konstruktionen – eksempelvis til husholdningsfunktioner som køling, pumper eller andre mindre forbrugere, der skal holdes aktive uden om hovedforsyningen. Det er et marked som RepComp-agenturet, Yingjiao Electrical forsyner, men producenten har naturligvis også et godt øje til det utal af IoT edge-applikationer, som vælter frem i milliardstore styktal – og hvor et lavt ubelastet forbrug spiller en stor rolle.

Yingjiao Electrical leverer med deres YSMx(x)-familie en række naturligt kølede forsyninger til enten print- eller chassismontage, hvorfra de kompakte forsyninger leverer effekter mellem 5- og 60W på deres DC-outputs fra et universelt input på mellem 85- og 305VAC. Effektiviteten af de isolerede strømforsyninger stiger naturligvis med udgangseffekten, og for de største modeller i serien er effektiviteten op til 91 procent.

Ved lavere effekter er effektiviteten lavere, men det er sandsynligvis mindre kritisk i applikationer, hvor forsyningerne skal varetage support-applikationer. Det er omvendt mere relevant, at den nominelle effektafsættelse i ubelastet tilstand er under 0,1W for samtlige modeller i YSM-serien. Spændende er i den forbindelse især YSM5- og YSM10-modellerne, der i begge tilfælde leveres i huse med et footprint på 45,7mm x 25,4mm med leads til TH-montage i printkonstruktioner, så forsyningerne fra Yingjiao Electrical kan indgå som praktiske komponenter i designet.

Både YSM5- og YSM10-modellerne – til henholdsvis 5W og 10W – leveres med udgangsspændinger på 3,3V, 5V, 12V, 15V eller 24V med en maksimal ripple på udgangs på 200mVp-p og til brug i omgivelsestemperaturer mellem -30C og +70C. Strømforsyningerne i YSM-familien leveres med ClassII-godkendelser efter de gængse UL-, EN- og TÜV-normer. Der er overbelastnings- og overspændingsbeskyttelse af forsyningerne, der også har en indbygget recovery-funktioner efter eventuelle hiccups.

 

RepComp ApS
Tlf.: +45 70 26 74 20
E-22, hal C, stand nr. 4028

RepComp ApS
Skovfryd 18
2800 Kongens Lyngby
Lyngby-Taarbæk Kommune
Danmark
CVR nummer: DK35840168
P nummer: 1019332221

Kontaktperson

CG
Christian Girbo-Sørensen
Direktør
+45 70267420 cgs@repcomp.dk

Send til en kollega

0.047