23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Jetprintere øger konkurrenceevnen

Højt automatiseret produktionsudstyr er rygraden i GP Elektroniks produktion. To MY700 jetprintere fra Mycronic sikrer hurtige omstillinger og et minimum af fejl.

Hos GP elektronik stræber man altid efter at gøre tingene rigtigt første gang. Den odenseanske elektronikproducent har således ingen arbejdsstationer eller medarbejdere dedikeret til rework.

GP Elektronik har eksisteret siden 1990. Som 100 procent EMS-leverandør servicerer virksomheden en bred pallette af kunder – fra iværksættere over lokale fynske robotproducenter til store udenlandske industrikunder.

To højt automatiserede linjer med en kapacitet på cirka 42.000 komponenter i timen per linje udgør hjertet i produktionen. Her er pick & place-maskiner, jetprintere, 3D AOI-maskiner og vakuum vapour phase-ovne.

Fra to dages omstillingstid til to minutter
Moderne produktionsudstyr fra Mycronic har i årevis været rygraden i begge produktionslinjer. Først i form af to MY500 jetprintere, siden dens afløser, MY600, og senest to MY700-maskiner, der er den seneste generation jetprintere i Mycronics portefølje.

Introduktionen af jetprinterteknologi har sikret GP Elektronik en langt højere sikkerhed for kvalitet i lodningen og hurtigere omstillinger mellem forskellige serier i forhold til traditionel stencil. Samt ikke mindst langt hurtigere tilretning af eventuelle fejl.

Sker der endelig en fejl, kan GP Elektronik ifølge Anders Bo Pedersen rette fejlen på to minutter ved at omprogrammere printeren. Med stencil kunne den slags manøvrer let tage to dage.

Uhørt høj hastighed
Takket være MY700-maskinens dual-head design, der giver mulighed for at dispensere forskellige størrelser dots af loddepasta på samme tid, er GP Elektronik endvidere sikret en uhørt hastighed i pastaprocessen. Og det er det helt store paradigmeskifte, hvis man spørger Anders Bo Pedersen.

Rent faktisk er printeren så hurtig, at den uden problemer kan følge med linjekapaciteten på 42.000 komponenter i timen. Det lod sig ikke gøre på alle typer serier med de tidligere generationer af maskiner. Dermed står GP Elektronik nu med en jetprinter, der kan anvendes på decideret højvolumenproduktion.

”Så vi er gået fra at kunne lave nogle fantastiske ting med jetprinteren til nu i dag også at kunne gøre det med høj hastighed på alle vores ordrer,” forklarer Anders Bo Pedersen.

Store serier er blevet normalen
Den høje hastighed er kærkommen hos GP Elektronik, der oplever en tendens til, at kunderne lægger større og større ordrer i Odense. Styktal på 4000-5000 prints per serie er ikke længere usædvanligt, lyder det fra Anders Bo Pedersen.

Af samme årsag åbner den høje kapacitet på både MY700-printeren og pick & place-maskinen MY300 op for, at GP Elektronik i dag i højere grad end tidligere kan takke ja til ordrer, man ellers ikke tidligere ville have taget ind på grund af manglende kapacitet.

”I dag er vi i den grad konkurrencedygtige på større serier. Det er Mycronic-maskinerne også med til at sikre,” siger Anders Bo Pedersen.

Læs mere om Mycronics MY700-printere her.

På billedet ses Anders Bo Pedersen foran MY700-jetprinteren i GP Elektroniks produktion i det sydlige Odense.

Eltraco ApS
Højager 4
5270 Odense N
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27509908
P nummer: 1010325486

Send til en kollega

0.079