Gravlund udvider produktionen af certificerede medico-emner
Gravlund Industrigummi oplever en stigning i henvendelser om støbning af medicoemner til hospital- og dentaludstyr og planlægger derfor en udvidelse af produktionen i Ballerup.
Med et toptunet produktionsapparat og et stærkt leverandørnetværk med Europas bedste leverandører af kvalitetsgummi både med og uden certifikater har Gravlund Industrigummi i de seneste år markeret sig som en troværdig og kvalitetsbevidst leverandør af gummiemner til krævende brancher som fødevare- og medicoindustrierne.
Det har affødt en stigning i efterspørgsler på netop certificerede gummiemner, og for at imødekomme dette er der nu endnu en udvidelse på vej hos den københavnske gummiproducent, så de hurtige leveringstider fortsat kan præsteres i fremtiden.
På billedet ses seks helt nye medico-emner, der netop har forladt støbeformen og er klar til kvalitetskontrol og afsendelse til kunden.
Har du brug for en kvalitetsbevidst totalleverandør af certificerede gummiemner, er du velkommen hos Gravlund Industrigummi. Kontakt os allerede i dag på telefon 4466 9830 eller på info@gravlund.dk og hør nærmere om mulighederne for et godt samarbejde.
Følg os også gerne på LinkedIn, hvis du har lyst til at se hvilke spændende projekter, vi bidrager med til det danske erhvervsliv.
Om Gravlund Industrigummi:
- Egen produktion i Ballerup ved København sikrer fleksibilitet og hurtig reaktionsevne, både ved udvikling, produktion og levering. Vi benytter os udelukkende af europæiske gummiblanderier som garant for ensartethed og høj kvalitet i det færdige produkt.
- Certificeret i ISO 9001:2015, ISO 14001:2015 og ISO 45001:2018.
- Opretholder for 10. år i træk den højeste kreditrating, AAA.