SMC styrker samarbejdet med forhandlerne med ny Sales Engineer Distribution
SMC Danmark har fået Ulrik Mogensen med på holdet som ny Sales Engineer Distribution. Han skal være med til at styrke og udvikle samarbejdet med SMC’s forhandlere.
SMC Danmark har budt velkommen til Ulrik Mogensen som ny Sales Engineer Distribution Manager.
I sin nye rolle får Ulrik særligt fokus på samarbejdet med SMC’s forhandlere, hvor han skal arbejde tæt sammen med Ole Mathiesen, Business Development Manager hos SMC, om at styrke og udvikle forhandlerforretningen. Netop muligheden for at skabe udvikling sammen er noget af det, Ulrik glæder sig mest til:
“Jeg glæder mig meget til at få forhandlerne til at vækste sammen med SMC. Det giver mig energi, når jeg kan bruge mine kompetencer til at få ting til at ske og skabe resultater.”
For Ulrik handler et godt samarbejde samtidig om noget helt grundlæggende: tillid.
“Hvis kunderne kun skal huske én ting efter at have talt med mig, skal det være, at jeg holder, hvad jeg lover.”
Når arbejdsdagen er slut, skifter Ulrik fokus til en helt anden passion. Han beskriver nemlig sig selv som lidt af en “madtosse”. Han laver mad til private mærkedage og underviser også i madlavning.
Velkommen til SMC, Ulrik!