23948sdkhjf

Vækstkomet tilbyder alle ansatte medejerskab: - Jeg håber, alle medarbejdere bliver millionærer

Lyras giver nu alle 70 medarbejdere mulighed for at blive medejere, så de får del i virksomhedens forventede værdistigning.

- Jeg håber, at alle medarbejdere bliver millionærer af det her. Det er et udtryk for, at Lyras støtter sine ansatte i deres indsats for at nå vores fælles mål. Vi vil gerne belønne dem for den store ansvarsfølelse, der fra starten har gennemsyret deres arbejde. De ansatte spiller en central rolle i Lyras' eksplosive fremgang. Deres engagement og dedikation er afgørende for, at vi når vores mål: At skære mindst en million tons CO2 af den globale industris udslip inden 2030, forklarer Rasmus Mortensen, CEO i Lyras, og fortsætter:

- De ansatte skaber stor værdi. Derfor får de nu alle nu tilbud om medarbejderaktier til symbolsk pris. Det er ikke et incitationselement, for vi har masser af dedikation allerede. Det handler heller ikke om, at nogen skal arbejde mere. Og det træder ikke i stedet for lønstigning og andre goder. Det er vores måde at vise taknemmelighed og anerkendelse for de ansattes store bidrag til at udvikle Lyras’ forretning. Det er et udtryk for, at vi gør det her sammen.

Lige godt 9 procent af aktierne vil blive udbudt som medarbejderaktier.

Medejerskab giver arbejdsglæde

- Det er en rar tanke, at vi deler succesen. Det giver endnu mere arbejdsglæde, at man selv får del i den værdi, man er med til at skabe, siger Ole Knudsen, food legislation specialist i Lyras.

Produktionsmedarbejder Kai Ellermann Stærke er enig:

- Det er en virkelig flot gestus og en god måde at fastholde sine medarbejdere og engagere dem. Ejerskabet gør os også mere omkostningsbevidste. Nu tænker vi os måske om en ekstra gang, inden vi bestiller noget hjem.

Lyras er på få år vokset fra syv til over 70 medarbejdere. Virksomheden producerer UV-tekonologi, der inaktiverer bakterier og andre mikroorganismer i væsker. Samtidig bevares smag og struktur, da den opvarmning, som indgår i traditionel pasteurisering, undgås.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14