23948sdkhjf

PR Electronics solgt

Djursland-virksomheden PR Electronics er kommet på nye hænder.

PR Electronics, der designer, udvikler og fremstiller signalbehandlingsudstyr til proces- og fabriksautomatiseringsindustrien, er blevet opkøbt af investeringsselskabet Kirk Kapital og private-equity-selskabet AGIC Capital.

Det oplyser Kirk Kapital i en pressemeddelelse.

Hele ledelsen i PR Electronics vil fortsætte i deres nuværende roller i, og CEO Simon Bisbo ser frem til yderligere at fremme væksten og udviklingen af virksomheden i de kommende år.

- Aktiviteten inden for PR Electronics er rekordhøj, og jeg ser frem til at sætte yderligere skub i væksten og den succesrige udvikling af PR Electronics i de kommende år. Med det nye ejerskab er PR Electronics også bedre positioneret til at søge vækst gennem opkøb. Vi har fundet de ideelle partnere til at støtte ledelsen og PR Electronics i fremtiden, siger Simon Bisbo.

Hos Kirk Kapital er de glade for at overtage ejerskabet i PR.

- PR electronics har en lang historie som familieejet virksomhed, hvilket minder meget om vores egen historie i Kirk Kapital. Vi er glade for at indgå et partnerskab med Kim Rasmussen, ledelsen og AGIC. Sammen vil vi forsøge at accelerere den succesrige udvikling af PR Electronics yderligere i de kommende år, siger Kim Gulstad, CEO for Kirk Kapital.

Den hidtidige ejer, Kim Rasmussen, der er søn af stifter Peter Rasmussen og var direktør indtil 2022, mener, at det var rette tid til at sælge selskabet.

- PR Electronics har været en del af mit liv, siden jeg var barn. Jeg er enormt stolt af det, vi alle sammen har skabt siden grundlæggelsen i 1974. Nu er vi imidlertid kommet til et punkt, hvor jeg mener, at PR Electronics er bedst tjent med et nyt ejerskab. Kirk Kapital og AGIC udgør tilsammen en fantastisk fremtidig ejerskabskonstellation for PR Electronics. Jeg vil dog fortsat være aktionær og vil med stolthed følge den fremtidige succesrige udvikling af PR Electronics, siger Kim Rasmussen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109