23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

ETK skifter gear efter tilbagegang: – Der er fuld tryk på

ETK EMS havde et år præget af forandringer. Nu retter direktøren blikket mod et år med tryk på kedlerne
Annonce

EMS-virksomheden ETK EMS kan kigge tilbage på et begivenhedsrigt år. Virksomheden åbnede ny fabrik i USA, investerede i hovedsædet i Skanderborg og brugte kræfter på at flytte kunder fra den lukkede fabrik i Næstved.

Det har sat sine spor i regnskabet, hvor virksomheden måtte indkassere en mindre tilbagegang på omsætningen, der landede på 293 millioner kroner.

Annonce

– Det har været et år med forandringer. Det kræver ressourcer at lukke en fabrik og bruge tid på at flytte kunderne til vores andre lokationer, siger administrerende direktør Troels Hornsved.

Han fortæller, at en stor del af tilbagegange desuden kan forklares med, at der opstod en midlertidig periode uden omsætning hos en enkelt kunde i forbindelse med, at der blev flyttet maskineri fra Skanderborg til fabrikken i Atlanta.

Desuden forklarer Troels Hornsved, at året har budt på en række forandringer af layoutet af fabrikken i Skanderborg, som man fortsat arbejder på.

Annonce

ETK EMS GROUP ApS
Regnskabsår 2025 2024
Valuta mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 293,4 332,3
Bruttofortjeneste 100,3 109,2
Resultat af primær drift 9,9 15,7
Resultat før skat 4,7 8,5
Årets resultat 7,0 4,0
Balancestatus 270,7 276,2
Egenkapital 53,6 65,3
Kilde: CVR

Stærke forventninger

I det lys ser direktøren positivt på det igangværende regnskabsår, der løber til udgangen af juni 2027.

Mens man stadig er i gang med at komme helt i mål med investeringerne og forbedringerne på fabrikken i Skanderborg, er de tre øvrige – i Sønderborg, Thailand og USA – stort set som de skal være.

Annonce

– Så det her er et år, hvor vi har mere fokus på drift og mindre på forandringer. Resultaterne kommer ikke fra dag ét, men vi regner med at kunne høste frugterne af det, vi har gjort sidste år.

– Men det betyder ikke, at vi læner os tilbage. Der er fuld tryk på, siger Troels Hornsved og henviser til en større ordrebog end i fjor.

Direktøren forventer, at 2026/2027-regnskabet kommer til at vise en fremgang på både top og bund.

Væksten skal findes bredt, siger han. Det er stort set i alle brancher, hvor aktivitetsniveauet ser ud til at være i god gænge. Han fremhæver dog især medico og industrikunderne som stærke segmenter.

Annonce

Direktøren siger, at væksten både skal komme fra nye og eksisterende kunder. Han kigger dog på et komponentmarked, hvor nogle stumper bliver sværere og sværere at skaffe hjem.

– Så vi opfordrer vores kunder til at at dække af i god tid. De skal synliggøre deres behov, så vi kan sikre komponenterne, siger Troels Hornsved.

ETK EMS har i dag 270 ansatte fordelt på de fire lokationer.

Annonce
Se nøgletal for: {{ company.name }}
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|