23948sdkhjf

Producent af vaskerobotter får nye medejere ombord

Vækst-Invest II har sammen med Jørgen Yde Jensen købt 40 procent af aktierne i Washpower.

Washpower udvikler og producerer vaskerobotter til svinestalde, og vaskerobotterne sælges i dag til mere end 30 lande i og udenfor Europa, og i 2022 blev et salgs- og servicesetup i USA føjet til.

Baggrunden for salget er, at de nuværende ejere, Glenn Pedersen og Jakob Søndergaard, ønsker en partner, som kan være med til at videreudvikle Washpower og sikre den forsatte udvikling og vækst. I forbindelse med udvidelsen af ejerkredsen ansættes en ny administrerende direktør som afløser for Glenn Pedersen.

Glenn Pedersen og Jakob Søndergaard fortsætter dog som medejere, og siger i den forbindelse:

- Vi har sammen med holdet af dygtige og engagerede medarbejdere i Washpower været på en fantastisk vækstrejse. Virksomheden har et rigtigt stærkt fundament, og vi ser frem til sammen med Vækst-Invest og Jørgen at videreudvikle Washpower.

- Det har været vigtigt for os, at den udvidede ejerkreds består af mennesker med holdninger som vi kan se, vil fungere hos Washpower. Vores værdisæt og tankegange passer rigtig godt sammen, og vi ser meget frem til det kommende samarbejde. At vi samtidig har fået vores bestyrelsesformand, Jørgen Yde Jensen, med i ejerkredsen styrker bare vores tro på, at vi har fået sat det helt rigtige hold til at drive Washpower frem mod den globale vækst, som det fortjener, lyder det videre.

Vækst-Invest II ser frem til at være med til at videreudvikle Washpower og være med til at forløse det store vækstpotentiale, som virksomheden har, samt bidrage med deres erfaring indenfor salg i udlandet og fokus på vækst på både top- og bundlinje.

- Vi er meget imponerede over den rejse Glenn, Jakob og hele holdet i Washpower har været på siden 2016. Vi har fulgt virksomheden i en del år, og har gennem det seneste år haft en god dialog med Glenn og Jakob. Kemien og dialogen omkring den fremtidige udvikling af Washpower har bekræftet os i, at virksomheden har nogle fantastiske udviklingsmuligheder både geografisk og produktmæssigt. Især hæfter vi os ved virksomhedens skalérbarhed og globale potentiale. Vi glæder os til at bistå dem med at fortsætte den flotte udvikling, fortæller Jeppe Hoff Nyby, partner i Vækst-Invest II.

Se nøgletal for:
Læs mere om: automation
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.415