23948sdkhjf

Ishøj-firma flyttede for halvandet år siden men vokser snart ud af rammerne

Den fremadstormende tech-virksomhed UXV Technologies vokser støt, og det betyder, at virksomheden inden længe bliver nødt til at finde et alternativ til deres nuværende faciliteter i Ishøj.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Ishøj Kommune.

I seneste offentlige regnskab fra 2021 havde selskabet en bruttofortjeneste på 10 millioner kroner og en bundlinje på lige knap 2 af slagsen.

Sidenhen er de dog vokset markant, for ifølge sn.dk har selskabet sidste år firedoblet omsætningen, mens mediet også beskriver, at selskabet inden længe runder medarbejder 60, hvor de ifølge årsrapporten i 2021 havde 17.

Om UXV Technologies

  • Leverer kontrolenheder til robotter og droner.
  • Har blandt andet Boston Dynamics, Panasonic og DTC Communications som kunder.
  • Blev stiftet i 2014 af Steven Friberg under navnet UAV Components.
  • Skiftede i 2021 navn til UXV Technologies.
  • Modtog i 2022 Børsens Gazelle-pris.

Kilder: UXV Technologies, virksomhedens årsrapporter

Den store fremgang sikrede blandt andet UXV Technologies en Gazelle-pris i fjor, og den fortsatte vækst betyder altså, at det inden længe er tid til, at virksomheden må finde et nyt sted at slå sig ned.

- Vi flyttede ind i november forrige år og troede, at nu havde vi masser af plads, men så gik det stærkt, så nu er vi allerede ude og lede efter mere produktionsplads i Ishøj, siger selskabets stifter, ejer og direktør, Steven Friberg, i pressemeddelelsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Steven Friberg om UXV Technologies' flytteplaner, fremtidsplaner og seneste regnskab.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Nyt genanvendelsesanlæg slår dørene op: - Vi er meget tilfredse
Nordjysk elkedel-ekspert solgt til kapitalfond
Tech Days løber af stablen i Horsens
IoT-virksomhed indgår nyt stor-samarbejde
Gomspace taber stor ordre og mister 28 omsætningsmillioner
Fom Technologies ændrer i ledelsen og etablerer sig i USA
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094