Når missionen Huginn skydes i gang til august, bliver det i en raket fra SpaceX. Her ses en affyring i USA sidste år. (Arkivfoto). Joe Skipper/Reuters

Danmark spytter mindre i kassen hos Det Europæiske Rumagentur (ESA) end vores nabolande. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri.

Mens vi giver, hvad der svarer til 45 kroner per indbygger, bidrager Norge med mere end det dobbelte, og Sverige giver 60 kroner per indbygger.

Ifølge underdirektør Mikkel Haarder bør vi se på at få udlignet det:

- Det skubber til innovation og udvikling i vores erhvervsliv og giver penge tilbage på bundlinjen, siger han.

Han påpeger, at rumfarten spiller en rolle på mange områder - eksempelvis klima- og miljøovervågning - og at erhvervspotentialet er stort.

Pengene til ESA kommer fra de 22 medlemslande. I perioden 2023-2025 kommer Danmark med over 800 millioner kroner.

Danmarks andel af budgettet er dog skrumpet, da flere lande har skruet op, og bidraget i den sammenhæng har også stor betydning.

At vi bidrager mindre end andre, betyder, at vi ikke kan vælge på øverste hylde, når der laves samarbejder, siger John Leif Jørgensen fra DTU Space.

- Vi får lov til at lave ting, som ikke kan blive de store eksportsucceser.

- Når vi er dem, der prøver at få den billigste billet til biografen, så får vi også det dårligste sæde, understreger han.

ESA's investeringer i hvert medlemsstat svarer omtrent til landenes bidrag, og professoren oplever, at Danmarks bidrag er en hæmsko.

Han oplever for eksempel, at det er lettere at få teknologier, han arbejder på, med på for eksempel en amerikansk mission end en hos ESA.

- Meget rumfart er et blåt ocean - der er ingen leverandør, så det er relativt let at komme ind på markedet og få en værdifuld eksport.

- Men hvis andre har taget det, så sker det ikke, siger John Leif Jørgensen.

I en skriftlig kommentar understreger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), at rumforskning er et vigtigt område.

Hun fremhæver, at Danmark i februar gav yderligere 78,2 millioner i år. Det betyder, at det danske bidrag nu er det højeste i over ti år.

- Der er ingen tvivl om, at der er et stort potentiale på området.

- Derfor er det i min optik også naturligt, at vi fra dansk side må overveje, om vi kan steppe op, næste gang vi fordeler vores forskningsmidler, siger hun.

/ritzau/