23948sdkhjf

Rekordresultat fra Sauer-Danfoss

Sauer-Danfoss har haft et historisk godt første kvartal. Kvartalet har budt på en stor ordretilgang og solid ordrebeholdning, og koncernen forventer en højere indtjening for hele året.
I første kvartal 2006 har Sauer-Danfoss haft en omsætning på 484,0 millioner dollar, en stigning på 15 % i forhold til omsætningen på 422,6 millioner dollar i første kvartal 2005.

Ser man bort fra effekten af ændrede valutakurser, steg omsætningen med 19 % i forhold til samme periode sidste år.

Omsætningen i Nord- og Sydamerika steg med 20 %, mens den i Europa steg med 19 % og med 14 % i Asien og Stillehavsregionen.

- Vi har været i stand til at forbedre vores resultater ved hjælp af en række initiativer inden for prissætning og globalt indkøb, til trods for et år med stigende omkostninger til råmaterialer og energi, siger David Anderson, præsident og CEO i Sauer-Danfoss.

På baggrund af det forrygende første kvartal, vælger koncernen at opjustere forventningerne til hele 2006.

Kilde: Sauer-Danfoss. http://www.sauer-danfoss.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094