Begrundelsen for at vælge Ole Rossing som årets it-chef var blandt andet, at SAXO Bank har haft en unik udvikling med it i centrum.
Det er en succes, der er bygget op fra grunden med egenudviklede it-systemer, evnen til at tiltrække meget dygtige udviklere og med Ole Rossings engagement og drive til at lede it-afdelingen med 7 mand, der nu er vokset til 200.
- For mig er det en stor ære at modtage prisen, ikke mindst fordi den gives af fagfolk til fagfolk, siger it-direktør Ole Rossing, SAXO Bank.
Ole Rossing er 46 år og uddannet svagstrøms- og softwareingeniør fra 1983. Han har stor erfaring inden for projektledelse, udviklingsmiljøer, it-arkitektur og enterprise projekter. Han har i SAXO Bank opstartet software-udviklingsafdeling i St. Petersborg, Rusland. CIO for 200 it-ansatte i SAXO Bank.
Prisen som Danmarks bedste it-chef uddeles af DANSK IT i samarbejde med dagbladet Børsen.
Kilde: DANSK IT.