Kring Technologies A/S har skiftet ledelsen ud, skriver Dagbladet Børsen.
Stifterne af Kring, Jesper Kring og Michael Sauer, har valgt at søge nye udfordringer og derfor overlades ledelsen til Mikael Munck og Torben H. Larsen.
Mikael Munck har, før han kom til Kring Technologies, arbejdet senest som direktør i Bonnier-company ALOC og Torben H. Larsen har en fortid i IBM og hos Mærsk Datas joint venture CG Mærsk i Indien.
Fælles for de nye ledere i Kring er, at de har årelang erfaring med software- og it-udvikling. Begge skal stå i spidsen for Krings fortsatte ekspansion i Danmark, men især i udlandet.
Jesper Kring og Michael Sauer slipper dog ikke taget helt fra Kring Technologies, de fortsætter nemlig som medejere af virksomheden.