I disse dage er Anders Fogh Rasmussen spydspids i en erhvervsdelegations-tur i Californien og Seattle i USA.
Med på turen er erhvervslivets tunge drenge som f.eks. Hans Skov Christensen, DI-direktør, og Vestas-direktøren Ditlev Engel, men der er også blevet plads til fire mindre it-virksomheder på rundturen.
- Turen giver en uventet mulighed for at gå blandt de store drenge. Man kommer i godt selskab, siger Lars Grabe, adm. direktør i ICE, der er et af de fire selskaber, der er blevet inviteret med i erhvervsdelegationen, til Dagbladet Børsen.
De tre øvrige it-virksomheder er Intercom, Kapow og Nangate.
Det er Innovation Center Danmark, som arbejder under Udenrigsministeriet, der har fået stablet turen for de fire virksomheder på benene.