23948sdkhjf

Det sker: PCB-professionelle samles hos Circle Consult

Nordcad Systems, der markedsfører Orcad- og Allegro-værktøjerne i Danmark, afholder en temadag, der er reserveret for konsulenter.
Moderne kredse stiller stadig større krav til den fysiske udformning af PCB – eller ”trykte kredsløb”, som det hed i gamle dage, hvor designeren i store træk frit kunne trække baner, der forbandt komponenterne med hinanden.

Så let går det ikke i dag, hvor man blandt meget andet er nødt til at forholde sig til cross talk, bane-impedanser for forskellige netklasser, tilpasning af banernes længder, distribution af power med videre.

Moderne udviklingsværktøjer anvender derfor regelstyring (constraints) til at sikre, at alle krav til PCB’et overholdes, så det færdige produkt er stabilt og lever op til de ønskede specifikationer.

Professionelle PCB-konsulenter er selvsagt nødt til at være på forkant med teknologien og kunne udnytte værktøjerne effektivt.

Nordcad Systems, der markedsfører Orcad- og Allegro-værktøjerne i Danmark, afholder derfor en temadag, der er reserveret for konsulenter.
Hér gennemgås de seneste teknologiske fremskridt på området.

Circle Consult, der er ét af konsulentbureauerne, lægger hus til arrangementet.

- Det er vigtigt for os at bidrage til arrangementer af denne art, så hele branchen styrkes. Vi har et godt samarbejde med såvel leverandør som kolleger i branchen, så vi ser frem til en spændende dag, hvor vi kan lære noget – og også få mulighed for at udveksle erfaringer. Det sker ikke så tit, siger direktør i Circle Consult Lauge Rønnow.

Arrangementet afholdes torsdag den 13. juni.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063