23948sdkhjf

Kapitalfond køber to danske tavle-producenter

Den nordiske kapitalfond Axcel har købt Tic Elkas og Eegholm Group, der begge er producenter af elektriske kontrol- og strømfordelingspaneler.

- Vi ser et stort potentiale i at konsolidere markedet for eltavler, som i dag består af mange små virksomheder, siger Lars Cordt, partner i Axcel, og fortsætter:

- Med opkøbene af Tic Elkas og Eegholm Group bygger vi en platform, der kombinerer komplekse løsninger af høj kvalitet og lokal tilstedeværelse med effektiv europæisk produktionskapacitet. Vi planlægger at tilføje flere virksomheder til platformen og på den måde udvide gruppen ud over Danmark og Nordeuropa.

Vil møde den voksende efterspørgsel på automatisering

Tic Elkas og Eegholm Group er totalleverandører af elektriske kontrol- og distributionspaneler og relaterede tjenester, og deres løsninger opfylder de voksende krav til automatisering og grøn omstilling fra en lang række industrier.

Begge virksomheder tilbyder eget kundetilpasset tavledesign, produktion og montage.

- Vi glæder os til at samarbejde med Axcel, og til at Tic Elkas sammen med Eegholm Group bliver en af grundlæggerne af en ny stærk koncern på markedet for elektriske paneler, siger Tic Elkas' CEO, Frank Müntzberg, som bliver group CEO for den nye platformvirksomhed.

Erling Ewers, CEO for Eegholm, tilføjer:

- Tic Elkas og Eegholm Group supplerer hinanden godt, da vi deler et fokus på løsninger af høj kvalitet, teknisk ekspertise og lokal tilstedeværelse.

Erling Ewers fortsætter som administrerende direktør for Eegholm og rapporterer til den nye koncernchef, Frank Müntzberg.

Axcel overtager Tic Elkas fra den danske fond Dansk Ejerkapital og virksomhedens ledelsesteam, mens Eegholm overtages fra en gruppe private investorer.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112