23948sdkhjf

Startede it-bølgen i Danmark – og fylder nu 30 år

Danmarks ældst registrerede it-virksomhed, Intermedium, fylder 30 år den 1. juli 2006. Intermedium er opskriften på en succesfuld virksomhed, der tror på sit koncept og sine medarbejdere.
Indenfor it-branchen er tingene siden 1. juli 1976 blevet mindre, hurtigere og billigere. Arbejdet med og udviklingen af de bedste løsninger inden for it er dog bestemt ikke blevet mindre.

Det ved man i Danmarks mest erfarne og rutinerede it-virksomhed, Intermedium, der den 1. juli kan fejre 30-års jubilæum.

Den medarbejderejede virksomhed, der fokuserer på salg og servicering af print- og kopiløsninger, er således Danmarks ældste og mest sejlivede registrerede it-virksomhed. Og netop sejlivetheden er blevet sat på flere prøver i løbet af de 30 år, virksomheden har eksisteret.

- Som i de fleste virksomheder har der været op- og nedture. Der har været turbulente perioder, hvor vi har skullet finde vores ben at stå på, og der har været perioder, hvor vi næsten har måttet starte forfra, fortæller adm. direktør i Intermedium, Jens Brabrand.

At overleve og komme styrket ud af 30 år i en branche, hvor det nye nærmest er for gammelt, kræver et stærkt koncept og stærke medarbejdere, der kan tilpasse sig kundernes krav og samtidig sikre virksomhedens udvikling.

Et stærkt koncept og stærke medarbejdere

- At køre det samme koncept i 30 år ville være en præstation i sig selv, men har på ingen måde været intentionen. Tvært imod. Det vigtigste for Intermedium har været at tilpasse konceptet ud fra kundernes ønsker og ud fra udviklingen på markedet, siger Jens Brabrand.

En af Intermediums absolutte styrker er, at virksomheden har sin egen serviceafdeling. Kun få forhandlere kan tilbyde det samme.

- Det betyder, at vi er uafhængige af producenterne, og for vores kunder betyder det valgfrihed og fleksibilitet. De kan få lige præcis den løsning, der er skræddersyet lige efter deres behov, understreger Jens Brabrand.

Samarbejde og kunderelationer er vigtige ingredienser i den cocktail, der har skabt det unikke koncept hos Intermedium. Igennem alle årene har salgsfunktionen og servicefunktionen arbejdet tæt sammen. Der sælges ikke bare en løsning, men et langvarigt samarbejde.

Herudover betragtes medarbejderne i Intermedium som en uundværlig ressource. Forandringsparate, fleksible og dedikerede medarbejdere har stået for udførelsen af Intermediums koncept igennem alle årene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078