23948sdkhjf

Drone-virksomhed vinder AI-pris

Den danske drone-virksomhed Reblade kan stoppe 200.000 kroner ned i lommen.

Den østjyske virksomhed har vundet Industriens Fonds AI-pris for implementeringen af kunstig intelligens i deres droner, der bruges til reparationer af vindmøllevinger.

- Reblade er i den grad lykkedes med at bruge kunstig intelligens til at optimere forretningen. Både ved landing på møllevingerne og når selve reparationerne skal udføres, er AI en afgørende medspiller, som har ført gode resultater med sig. På den måde er Reblade et godt eksempel på, at kunstig intelligens kan bane vejen for øget konkurrenceevne og gladere kunder, udtaler Thomas Hofman-Bang, administrerende direktør i Industriens Fond, i en pressemeddelelse.

Juryen bag prisen har vurderet virksomhederne på baggrund af kvaliteten af deres arbejde med kunstig intelligens, de opnåede resultater og ambitionsniveauet. Derudover er der også blevet lagt vægt på, hvordan virksomhederne har indtænkt bæredygtighed og etik i deres AI-projekter.

- Vi er enormt stolte af prisen, og med AI's hjælp tør vi nu konkurrere med de helt store inden for vores branche. Ved at kombinere to essentielle elementer - sikkerhed og hastighed - sikrer AI, at processerne omkring at reparere vindmøllevinger forløber sikkert og hurtigt. Det sker mere sikkert end et menneske kan betjene vores droneteknologi og hurtigere, end et menneske kan reagere, udtaler Frank Kjerstein, der er direktør for Reblade.

Industriens Fonds AI-pris blev uddelt ved AI Denmark Summit 26. oktober i Industriens Hus.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079