23948sdkhjf

Google indgår banebrydende aftale

Søgemaskinen Google har indgået en skelsættende aftale med Fox Interactive Media’s webservices, der blandt andet omfatter det populære netværk MySpace. Den flerårige aftale betyder, at Google skal levere reklamer til flere millioner dollar.
Google Inc. og News Corporation ’s Fox Interactive Media har indgået en skelsættende aftale, hvor Google vil blive ene-leverandør af tekstbaserede reklamer og reklamer, der er koblet sammen søgeord, til Fox Interactive Medias webservices; herunder det succesfulde netværk MySpace.

Dermed bliver Google reklameagent for Fox Interactive Media, hvilket betyder, at Google også har ret til at afvise reklamer, der er solgt via en tredje part.

- Vores partnerskab med Google understreger News Corporations fortsatte udvikling mod at blive en kraftfuld spiller på det digitale mediemarked. Dette er en spændende tid i vores historie som en fremadstræbende medievirksomhed, og dette er bare det første af mange skridt vi har planer om at tage sammen med Google, siger Peter Chernin, koncernchef og virksomhedsleder for News Corporation.

- Vi tror, at vores innovative teknologier vil blive en stor fordel for Fox Interactive Media’s stigende antal brugere. MySpace.com er en anerkendt ledende aktør inden for bruger-genereret indhold, og at koble søgefunktion og reklame sammen med dette styrker vores mission om at gøre verdens information tilgængelig og brugbar uafhængigt af tid og sted, siger Eric Schmidt, administrerende direktør for Google.

Reklameaftalen beløber sig til mere end 900 millioner dollar og forventes at blive sat i søen i løbet af fjerde kvartal 2006.

Kilde: Google.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094