23948sdkhjf

Myten om den nordiske model

Nordiske lande klarer sig for tiden godt i den internationale konkurrence. En del af forklaringen på den nordiske succes kan findes i landenes positive indstilling til globaliseringen.
Det er en udbredt opfattelse, at Norden følger den samme model, når det gælder om at ruste landene til den globale udfordring. Trods landenes mange ligheder, kan de imidlertid lære meget af hinanden og derved komme til at stå stærkere i den globale økonomi. Der findes med andre ord ikke én nordisk model.

Det fremgår af rapporten "In search of Best Nordic Practice", som DI har udarbejdet i samarbejde med de øvrige nordiske industriorganisationer.

Danmark udmærker sig eksempelvis ved sin flexicurity model, mens islændingene til gengæld har vist det muligt at gennemføre markante sænkninger af landets marginalskat til trods for en stor offentlig sektor.

Finland har et forspring inden for forskning og udvikling, og Norge har stor succes med at nedbringe sygefraværet. Endelig er Sverige en frontløber, når det gælder gennemførelsen af en meget målrettet liberaliseringsproces med en effektiv ressourceudnyttelse og et højnet serviceniveau til følge.

Ved at lære af hinanden vil den Norden kunne blive blandt verdens mest konkurrencedygtige regioner. Opskriften består af lige dele globalt udsyn og politisk mod til at nytænke de felter, hvor vi halter bagud i forhold til vores naboer.

Kilde: Dansk Industri. http://www.di.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063