23948sdkhjf

Tæt løb om radionet til milliarder

Økonomistyrelsen har i går prækvalificeret de tre virksomheder, der i de kommende måneder skal kæmpe om ordren på et nyt radionet til beredskabet. Der er tæt løb, lyder det fra Økonomistyrelsens forhandlingsleder.
Økonomistyrelsen offentliggjorde i går de tre virksomheder, der i den kommende måneder skal kæmpe om milliardordren på et nyt radionet til beredskabet. Det oplyser ComputerWorld.

De tre konkurrenter er henholdsvis Motorola, EADS Secure Networks Oy (European Aeronautic Defence and Space Company EADS) og et konsortium bestående af danske Damm Celluar Systems, SAAB Communications, Mærsk Data Defence og ELTEL Network Telecom.

Avisen skriver, at iagttagere hidtil har vurderet, at Tetranet er storfavorit til ordren, idet Motorola siden 2001 har været indehaver af de frekvenser, der i Europa er reserveret til nødkommunikation. Men det afviser Økonomistyrelsen blankt.

Også Bo Wassberg, der er administrerende direktør i Motorola Danmark ryster på hovedet af sådanne udmeldinger:

- Vi er glade for at være blandt de sidste tre. Men derudover kan jeg jo se, at vi helt klart er i hård konkurrence med nogle stærke leverandører. Både EADS og SAAB-konsortiet er særdeles stærke i udlandet og har en pæn Tetra-erfaring, så det bliver ligeså svært at vinde den her, som vi havde forventet, lyder det fra Bo Wassberg fra Tetranet til ComputerWorld.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071