23948sdkhjf

Farum-virksomhed køber luns af New York-selskab

Danalec har gennemført tredje opkøb på to år med digital platform fra New York-baserede Nautilus Labs

Danelec, som producerer elektronisk udstyr til den maritime industri, har igen været på opkøbstur uden for Danmarks grænser. 

Selskabet med base i Farum har købt en AI-baseret teknologiplatform fra det amerikanske selskab Nautilus Labs for et ikke-oplyst beløb. Det sker med målet at styrke de digitale kompetencer. 

- Med købet af Nautilus Labs’ AI-baserede teknologiplatform ønsker vi at udvide vores markedsposition, , siger Casper Jensen, adm. direktør hos Danelec i en pressemeddelelse og antyder, at der med købet følger en række medarbejdere med. Men uden at sætte tal på:

- Vi får ikke blot mulighed for at bygge videre på den markedsledende maritime analyseplatform som Nautilus Labs har bygget over de sidste syv år. Vi får også et team bestående af nogle af de mest talentfulde folk i branchen, siger han.

Ifølge mediet Lloyds List overtager Farum-virksomheden omkring 20 medarbejdere fra Nautilus Labs.

Hverken Nautilus Labs eller Danalec har dog ønsket at bekræfte antallet.

Om Danelec

  • Dansk teknologi- og elektronikvirksomhed fra Farum, der leverer til den maritime sektor.
  • Gør sig især inden for Voyage Data Recording, der kan sammenlignes med sorte bokse på fly. De opsamler data omkring skibets drift, som primært bruges i sikkerhedsøjemed, og som tillæg kan bruges til optimering af skibsdriften for at reducere brændstofforbrug og udledning af drivhusgasser.
  • De udvikler desuden andre værktøjer til energi- og brændstofoptimering i skibe i Ship Performance Monitoring-forretningsområdet.
  • Har også udvikling af IoT-produkter til skibsfart, der bruges til flådestyring.

Kilde: Danelec

Tredje opkøb 

Fra Danalec er målet, at den nyerhvervede analyseplatform og dens maskinlæringskompetencer kan understøtte navnlig de dataindsamlingsprodukter inden for driftsoptimering af skibe, som den danske virksomhed allerede sælger til kunderne.

Ifølge Danalec kan Nautilus Labs maskinlæring og såkaldte naval architectural models bruges til for eksempel at optimere skibsrederes ruteplanlægning.

- Med købet af Nautilus Labs' teknologiplatform er vi i stand til at betjene vores kunder med en løsning, der omfatter hele deres digitale rejse. Med vores samlede install base på mere end 15.000 skibe er vi overbeviste om, at vi er godt positioneret til at kommercialisere Nautilus Labs' teknologiplatform, siger Casper Jensen videre. 

Nautilus Labs’ teknologiplatform vil fortsætte i sin nuværende form og med dens kunder "på eksisterende vilkår", skriver Danalec.

Erhvervelsen af Nautilus Labs’ teknologiplatform er Danelecs tredje opkøb inden for to år.

I december 2021 købte selskabet norske Kyma A/S, som beskæftiger sig med digital monitorering af skibsdrift, og for nylig overtog de finske MacGregors VDR-forretning (VDR) og dens Maritime Data Engine-forretning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11