23948sdkhjf

USA med nyt eksportforbud i chip-krigen mod Kina

Spørger man amerikanerne, må Kina ikke få adgang til at producere mikrochips på 5 nm procesnoder, og derfor har de nu indført et hollandsk eksportforbud på chipmaskiner.

Det skriver Ingeniøren på baggrund af oplysninger fra Bloomberg.

Sagen bunder i, at kinesiske SMIC ved hjælp af ældre litografimaskiner har lykkedes med at fremstille mikrochip på 7 nm procesteknologi, selvom USA i 2022 indførte et eksportforbud på avancerede maskiner til chipproduktion til under 14 nm procesteknologi til Kina.

I skrivende stund fremstilles de mest avancerede mikrochips på 3 nm procesteknologi med litografimaskiner fra hollandske ASML, men disse maskiner er omfattet af eksportforbuddet.

Det er de ældre modeller af ASMLs maskiner ikke, men det har alligevel lykkedes kineserne at modificere dem til at producere mere avancerede chips, og derfor bremser USA nu salget af også de ældre litografimaskiner til Kina.

Ifølge Ingeniøren kan USA forbyde hollandske ASML at sælge maskinerne til Kina, fordi amerikanske komponenter indgår i virksomhedens maskiner.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079