23948sdkhjf

Insatech erstatter en direktør med to

Når en direktør går på pension, kommer der to nye. Sådan er det i hvert fald hos Insatech, der har omorganiseret virksomheden

Der er forandring på vej hos procesinstrumenterings- og automationsleverandøren Insatech. Ved årsskiftet gik den daværende direktør Jacob Møller på pension efter at være fyldt 67 år. Men der skulle sættes en ekstra stol ind på direktionsgangen i Bårse, for direktørposten overtages af to direktører, siger Jacob Møller til Sjællandske Nyheder.

– Bestyrelsen og ledelsen har arbejdet på det i et godt stykke tid. Det har givet mulighed for at prøve noget nyt, så vi har valgt at organisere virksomheden på en lidt anden måde. Det er fuldstændig udramatisk, fortæller Jacob Møller til Sjællandske Nyheder.

Insatech er derfor blevet delt i to mindre enheder, og ny direktør for Food & Pharma er tidligere salgschef Michael Gandø. Kristian Nielsen, tidligere marinechef, er blevet direktør for enheden Industri & Marine.

Jacob Møller tiltrådte som direktør i januar 2016, og han vil indtil den 1. april være ansat som seniorkonsulent for den nye ledelse. Derefter træder han ud af den operationelle drift og bliver bestyrelsesmedlem.

Se nøgletal for:
Læs mere om: navnenyt
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.44